Hvordan skal vi beregne overd?delighed?
Hvad kan vi l?re af de mange fors?g p? at beregne overd?deligheden af COVID-pandemien? Og hvordan skal vi finde en p?lidelig model? I et nyt studie unders?ger forskere, hvordan forskellige m?der at bruge ?rlige d?dsfald til at beregne COVID-19-overd?delighed, f?rer til meget forskellige resultater.
Udgivet af:
Foto: Stock foto af gravsten. Colourbox.
L?s den fulde artikel p? Videnskab.dk.
I l?bet af sommeren har der v?ret en heftig kronik-debat i dagblade om, hvorvidt Danmark eller Sverige har klaret sig bedst igennem COVID-19-pandemien. Gjorde vi det bedst i Danmark? Eller havde svenskerne faktisk fat i den lange ende?
En dybdeg?ende vurdering af forskellige COVID-19-strategiers effekter er en st?rre diskussion og kr?ver en bred analyse. I et nyt studie kigger forskere p? forskellige beregninger af overd?delighed og de kendte faldgruber herindenfor.
Unders?gelsen konkluderer, at den ideelle modelberegning ikke kan laves endnu, men peger p?, at den ideelle overd?delighedsberegning skal v?re baseret p? f?lgende:
- Detaljerede d?delighedsdata, eksempelvis ugentlige aldersspecifikke data.
- En model som inkorporerer tidstrends i tiden f?r pandemien.
- At man korrigerer for influenzaepidemier, s? de ikke indg?r i den forventede d?delighed, man benytter som baseline.