Ingen lette l?sninger n?r inflation og energikrise skal h?ndteres

Den h?je inflation giver problemer for mange mennesker. De seneste tal viser en ?rlig stigning p? cirka 10 procent, hvilket er tal, vi ikke har set de sidste 40 ?r.

Stigningen er en konsekvens af f?rst forsyningsproblemer under Covid-19 og derefter stigende energipriser som f?lge af situationen i Ukraine, som derefter har p?virket f?devarepriser m.v.

Mange har allerede skruet ned for varmen, k?bt billigere varer og s?nket forbruget generelt. Dertil kommer, at formuerne som f?lge af s?vel inflation som faldende aktiekurser er blevet mindre for mange og dermed har presset ?konomien yderligere. Der er dog betydelig forskel p?, hvor h?rdt de enkelte familier er p?virket afh?ngigt af for eksempel boligens tilstand og opvarmningsform samt indkomst og formue. De fleste familier har samtidig oplevet, at deres reall?n eller v?rdien af de offentlige ydelser er faldet i v?rdi, s? der er f?rre kroner at g?re godt med, end der var tidligere.

Samtidig er dansk ?konomi med h?j besk?ftigelse og eftersp?rgsel i en situation, hvor der ikke blot kan sendes ubegr?nset med penge ud til husstandene for at hj?lpe, da det vil kunne ?ge risikoen for en fortsat h?j inflation. Dertil kommer, at det, at der spares p? energi, kan v?re fornuftigt ud fra et milj?synspunkt. Derudover vil stigninger i l?nninger og/eller indkomstoverf?rsler risikere at medf?re, at inflationen fastholdes p? et h?jt niveau.

Det efterlader nogle meget vanskelige afbalanceringsopgaver i den ?konomiske politik. P? den ene side er der grupper af b?de individuelle husstande og private virksomheder, som har meget vanskeligt ved at klare situationen, og samtidig med, at disse grupper kompenseres, vil der v?re brug for enten at finde reduktioner i de offentlige udgifter p? nogle andre omr?der eller indf?re h?jere skatter og afgifter for at sikre en fortsat sund samfunds?konomi. Dertil kan tilf?jes, at tilskud har en risiko for at blive givet til s?vel husstande som virksomheder, som ikke n?dvendigvis har brug for dem, eller til virksomheder, som uanset energiprisstigninger ville v?re lukket alligevel - blandt andet, fordi vi er p? vej v?k fra en h?jkonjunktur periode til en mere "almindelig" ?konomisk udvikling.

Hj?lpen skal m?lrettes

Der kan, som allerede er sket i relativ stor enighed p? Christiansborg, gives m?lrettede tilskud til husstande med lav indkomst (s?som engangsforh?jelse af b?rne- og ungeydelsen, ekstraydelser til modtagere af ?ldrecheck, uddannelsess?gende og andre udenfor arbejdsmarkedet) og s?nkning af afgifter p? for eksempel elektricitet til for?ret 2023.

Derudover er der besluttet tilskud til nye former for opvarmning og en hastigere udrulning af fjernvarmen. Det vil for nogle v?re muligt at oml?gge opvarmningen, hvorimod andre ikke vil have r?d til det. Det peger p?, at der kan v?re brug for varierede tilskud, afh?ngig af indkomst og opvarmningsform, til oml?gning af varmeforsyning samt energibesparende foranstaltninger.

Det offentlige har s?nket varmen i sine bygninger for at sikre forsyningerne og for, at kommunernes ?konomi kan h?nge sammen. Tilsvarende vil en r?kke borgere kunne reducere deres udgifter ved at s?nke varmen og pr?ve at reducere forbruget af elektricitet. Det vil for mange v?re vanskeligt, men det afspejler igen, at det ikke er muligt at foresl? enkle l?sninger, da vilk?rene for husstandene er meget forskellige. Der er dermed en betydelig risiko, at det ikke kun er de borgere, som har brug for hj?lp for at undg? at leve i fattigdom og have r?d til husleje og varme, der f?r hj?lp, men ogs? nogle, der ikke har brug for det.

Kunsten er at finde m?lrettede l?sninger til dem, som is?r har brug for ydelser, uden at det risikerer at bidrage til fortsat inflation, og at der gives st?tte til personer, som ikke har brug for det, men hvor en s?nkning af energiforbruget faktisk kan bidrage til, at klimaet bliver bedre.

Kunsten er at finde m?lrettede l?sninger til dem, som is?r har brug for ydelser, uden at det risikerer at bidrage til fortsat inflation.

(Indl?gget var bragt i Sj?llandske Medier 13. oktober 2022)