Delta-varianten dominerer Danmark: Hvad kan vi forvente herfra?
Artiklen er oprindelig bragt p? Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler. Artiklen er bragt d. 7. juni 2021.
Efter en l?ngere sommerperiode, hvor vi n?sten har kunnet glemme corona for en stund, tr?nger den sig igen p?.
Denne gang i form af den mere smitsomme delta-variant, der har forl?nget restriktioner i England, f?rt til rejsebegr?nsninger flere steder i Europa og netop er blevet den dominerende variant herhjemme.
Men hvordan ser tallene egentligt ud for Danmark?
Vi dykker ned i de seneste tal fra SSI og viser, hvordan nogle simple matematiske betragtninger kan give en forsigtig fremskrivning af, hvordan delta-varianten kunne t?nkes at udvikle sig over de n?ste to uger.
I artiklen fors?ger vi blandt andet at besvare f?lgende sp?rgsm?l:
- Hvordan ser det ud, n?r én sygdomsvariant er mere smitsom og begynder at dominere?
- Hvordan har delta-varianten udviklet sig i juni, mens det samlede smittetal har v?ret faldende?
- Hvorn?r udg?r delta-varianten stort set alle smittetilf?lde?
- Hvor hurtigt vokser antallet af nye smittetilf?lde med delta?
- Har der v?ret nogen st?rre ?ndringer i udviklingen for delta-varianten de seneste uger?
?n variant falder, mens en anden stiger
De daglige smittetal tyder p?, at de nuv?rende restriktioner, sommervejret og vaccinationerne er nok til, at antallet af smittede med alfa-varianten (B117, tidligere kaldt den britiske variant) er faldende.
Til geng?ld viser data ogs?, at antallet af smittede med delta-varianten stiger.
Overgangen fra en eksponentielt faldende variant til en eksponentielt stigende variant er noget, vi har set f?r, dengang alfa-varianten overtog i starten af ?ret.
Figuren herunder viser, hvordan overgangen fra en corona-variant (den gamle alfa variant B117) til en ny variant (delta-varianten B1.617.2) foreg?r.
-
Historien gentager sig
I begyndelsen af perioden er den gamle alfa-variant dominerende, men i tilbagegang p? grund af s?soneffekt, smitteopsporing og vaccineudrulning. I mellemtiden er der kun f? tilf?lde med den nye variant, der dog er voksende i antal.
Hvis man ser p? det samlede antal smittede med begge varianter starter antallet med at falde for s? at stige igen. Det var det forl?b, man s? mange steder i verden i det tidlige for?r, da alfa-varianten (B117) udkonkurrerede den oprindelige coronavirus, og som vi nu ser gentage sig.
Lige nu befinder vi os i Danmark p? omkring det punkt, hvor den nye corona-variant er blevet den dominerende, og hvor det totale antal af nye smittetilf?lde har v?ret nogenlunde konstant i en periode, men nu s? sm?t begynder at stige.
Hvor hurtigt deltavarianten vokser, og hvor hurtigt den ?gede vaccinationsindsats n?r at bremse udviklingen, er stadig uklart.
For bedre at sige noget om udviklingen, er vi n?dt til at se p? den danske data for den seneste m?ned.
F?rre smittede i alt, men flere med delta-varianten
Omkring starten af juni var der et pludseligt dyk i antallet af daglige nye smittetilf?lde med COVID-19. De bedste g?t p? ?rsagen til det var det stigende antal vaccinerede, og at COVID-19 smitter mindre, n?r vi befinder os udenfor i solskin og frisk luft.
Takket v?re den store testindsats i Danmark har vi v?ret i stand til at holde ?je med, hvem der er smittede med hvilken variant.
Alle positive PCR-pr?ver sendes nemlig videre til en ekstra pr?ve, en variant-PCR, der viser n?jagtigt, hvilken variant den smittede person har.
I figuren herunder viser vi, hvordan de har udviklet sig siden 1. juni.
Figur 2: Resultatet af variant-PCR siden 1. juni. Prikkerne viser data, mens de fuldt optrukne linjer viser et 7-dages gennemsnit. (Figur: Forfatterne, data SSI)
Fra figuren kan vi se to vigtige ting: Antallet af smittede er fortsat forholdsvis lavt, men til geng?ld udg?r delta-varianten nu hovedparten af alle variant-unders?gte tests.
Udviklingen for delta-varianten
?n m?de at se p? hvordan delta-varianten overtager er at se p?, hvor stor en andel af de daglige nye smittetilf?lde, som er delta, og hvor stor en andel der ikke er delta.
P? den m?de kan man se, hvordan skiftet sker; ogs? selvom antallet af nye smittede er lavt.
N?r man ser p?, hvordan én variant begynder at dominere over en anden, kan man beskrive andelen af tilf?lde med den mere smitsomme variant ved hj?lp af en genetisk model, der har samme form som logistisk v?kst.
I starten af ?ret viste vi i en artikel p? Forskerzonen netop, at denne type forl?b gjorde sig g?ldende for alfa-varianten, dengang alfa overtog fra den oprindelige ’normale’ coronavirus.
Ved at sammenholde den matematiske model med data for delta-varianten, kan vi lave en fremskrivning og p? den m?de komme med et bud p?, hvordan udviklingen forts?tter.
Det kan du se i figuren herunder.
Figur 3: Data for delta-varianten i juni m?ned sammenlignet med den model der passer til udviklingen af data. (Figur: Forfatterne, data SSI)
Ud fra figuren kan man s? komme med en forudsigelse, om at delta-varianten sandsynligvis udg?r mere end 95 procent af alle smittetilf?lde allerede fra udgangen af n?ste uge (18. juli).
S?dan ser antallet af delta-smittede ud
En anden m?de at se p? udviklingen af delta-varianten er ved at se p? antallet af delta-tilf?lde som vi s? i figur 2. Der s? vi eksponentiel v?kst for antallet af tilf?lde med delta-varianten.
Ved at se p? hvor hurtig v?ksten af delta-varianten har v?ret i juni, kan man f? et indtryk af, hvordan antallet af smittede samlet kunne udvikle sig, hvis delta f?r fri mulighed for at vokse, og vaccinationerne ikke n?r at s?tte en stopper for v?ksten hurtigt nok.
I figuren herunder viser vi data fra SSI som prikker, mens tre forskellige eksponentielle v?kst-modeller er fittet til data.
Figur 4: Data for antallet af smittetilf?lde med delta-varianten er vist som prikker, mens linjerne er tre forskellige eksponentielle v?kst-kurver. Den orange er valgt, s? den passer bedst til alle datapunkter. V?kstraten for den gule er det bedste fit til data indtil 19. juni, mens den r?de passer til data efter den 19. juni. (Figur: Forfatterne, data SSI)
I figuren har vi regnet os frem til den eksponentielle v?kst, der passer bedst til data. N?r alle data-punkter benyttes (den orange kurve), ser det ud til, at data fra slutningen af juni til nu ligger meget h?jere end modellen.
Det kan v?re et tegn p?, at modellen ikke l?ngere passer godt til data.
Er fordoblingstiden 4,5 eller 3 dage?
Derfor viser vi ogs? et alternativ: Data har fulgt en langsomt voksende eksponentiel model (vist med gul), indtil den p? et tidspunkt er begyndt at vokse hurtigere (vist med r?d).
Dette alternativ ser ud til at passe bedre til data i slutningen af juni og starten af juli.
Hvorn?r pr?cis skiftet skete, og n?jagtigt hvor meget bedre denne alternative forklaring passer til data kr?ver en dybere unders?gelse, men skiftet kan her ses som en indikation af, at noget m?ske ?ndrede sig omkring 19 juni, og at det gav en stigning i v?kstraten for delta-varianten i det danske samfund.
Ses der p? hele juni samt starten af juli, s? var der en fordoblingstid p? omkring 4,5 dage.
Ser man dog kun p? den seneste periode, s? bliver antallet af delta-smittede fordoblet hver 3. dag.
Fordoblingstiden har stor betydning for, hvordan kapl?bet med at f? vaccineret befolkningen kommer til at se ud.
S? mange delta-smittede kan vi st? med om to uger
I Danmark er de seneste uger blevet udf?rt omkring 400.000 vaccinationer om ugen svarende til, at ca. 200.000 nye personer bliver vaccineret hver uge, og 200.000 f?r 2. stik.
Med de netop indk?bte rum?nske vacciner vil det tal stige i de kommende uger.
Det tager dog cirka to uger, f?r en vaccination begynder at give beskyttelse mod infektion, og det betyder, at vi henover de n?ste 2-4 uger fortsat vil have mere end en million danskere over 15 ?r uden nogen form for immunitet mod delta-varianten.
Det er stadig uklart, hvor meget delta-varianten kan n? at udbrede sig inden da.
Hvis antallet af smittetilf?lde med delta-varianten f?lger gennemsnitsmodellen og fordobles hver femte dag, vil der v?re cirka otte gange s? mange daglige smittetilf?lde om to uger.
Er fordoblingstiden derimod cirka tre dage, s?dan som de seneste data antyder, ville der n? at v?re cirka 20 gange s? mange tilf?lde om dagen som nu efter to uger. Det svarer til over 6.000 dagligt smittede med delta-varianten.
Hvor otte gange flere smittetilf?lde end i dag m?ske er overskueligt, kan 20 gange flere smittetilf?lde potentielt f?re til nye indgreb og restriktioner.
Det er vigtigt at understrege, at vi ikke har nok data til at fastsl?, hvilket scenarie der er mest sandsynligt, og at billedet ?ndrer sig dag for dag, n?r ny data bliver tilg?ngelig.
Derudover er stort set alle de mest s?rbare grupper vaccinerede, hvorfor 3, 4, 5 eller 6 tusinde smittede langt fra er lige s? slemt – m?lt i d?dsfald og alvorlige sygdomsforl?b – som det var i december.
H?je smittetal er dermed ikke n?dvendigvis noget, der f?rer til nye restriktioner.
Hvad kommer der til at ske nu?
Data tyder p?, at vi i Danmark har s?nket paraderne overfor COVID-19 i en s?dan grad, at den mere smitsomme delta-variant har gode k?r.
Og netop den ?gede smitsomhed er det, der g?r forskellen: Alfa-varianten er p? tilbagetog i det danske samfund p? grund af s?son-effekt, intensiv testning og vaccineudrulning, men delta-varianten er stadig i stand til at vokse.
Hvad der har f?et delta-varianten til at vokse hurtigere siden cirka 19. juni er stadig uklart.
Der er de seneste uger rapporteret tilf?lde af smittespredning b?de i forbindelse med fodboldfejring, studentergilder og bryllupper, men det ikke n?dvendigvis én bestemt type aktivitet, der er skyld i v?ksten.
Om det bliver n?dvendigt at fors?ge at bremse delta-varianten med nye tiltag, eller om vaccinationerne i sig selv g?r hurtigt nok, er for tidligt at sige.
I sidste ende er det ogs? et politisk valg.
Alle tre forfattere er ansat ved PandemiX Centeret, 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet. Dér arbejder de med at unders?ge, hvordan historiske epidemier og biologisk viden kan benyttes til at g?re os klogere p? fortidens, nutidens og ikke mindst fremtidens sygdomsudbrud.
