Resumé fra webinaret den 22. Januar
Velkomst ved Annegrethe Ahrenkiel, centerleder:
Dette webinar er foranlediget af, at der er afsat 4 gange 50 mio. kr. over de n?ste fire ?r til forskning, der skal bidrage til opbygge og styrke den danske p?dagogiske forskning rettet mod de mindste b?rn i aldersgruppen 0-6 ?r. Derfor har vi i Center for Daginstitutionsforskning sat gang i en bred debat om, hvilken viden der er brug for og hvordan forskning kan bidrage til at l?fte praksis, og derfor dette webinar.
Der har v?ret rigtig stor interesse for webinaret med over 190 deltagere ud over de inviterede paneldeltagere. Mange har udtrykt gl?de over, at det ikke kun er de ?verste ledere p? omr?det, der f?r mulighed for at give deres besyv med.
兴发娱乐官网手机版客户端binaret indg?r i en r?kke af arrangementer. I begyndelsen af januar samlede vi 40 p?dagogiske forskere fra alle professionsh?jskoler, AU, SDU og RUC til et webinar, og dér vi s? vi bl.a. gode muligheder for at skabe tv?rg?ende forskningsprojekter om overordnede temaer, som for alvor kan hj?lpe til at styrke den p?dagogiske praksis og daginstitutionsomr?det.
Vi h?ber derfor at vi kan bruge debatterne i dag og p? webinaret den 12. februar til at f? indkredset nogle v?sentlige temaer og fokusomr?der for forskningssatsningen og f? nogle gode bud p? hvad der skal kendetegne forskningen.
Vi har sammensat nogle paneler s? der b?de er repr?sentanter for dem t?t p? praksis, lidt l?ngere fra praksis og politiske akt?rer, der sidder med i forhandlingerne om model for hvordan forskningsmidlerne skal udm?ntes. Tak til alle jer for at stille op og bidrage fra hvert jeres position og perspektiv.
Christian Aabo, moderator:
- M?let er at h?re mange forskellige interessenter og synspunkter – ogs? for at forst?, hvor komplekst omr?det er
- Afbud fra Ditte Mundeling Samuelsen
PANEL 1:
Lasse Stenmann Elleb?k, underviser p? P?dagoguddannelsen, UC Syd:
Med udgangspunkt i, hvad der er vigtigt at f? ind i undervisningen af p?dagogstuderende:
- Leg – legen som grundl?ggende i b?rnelivet og som en v?rdi i sig selv
- At forst? daginstitutionslivet fra et b?rneperspektiv
- De helt sm? b?rn, 1-4 ?r. Her mangler der viden
- Hvilken betydning har de voksne – p?dagoger, for?ldre?
- Hvordan f?r vi ?je p? de b?rn, der st?r uden for f?llesskabet? Vi mangler viden om, hvilke deltagelsesstrategier b?rn har.
S?ren Rahb?k S?rensen, p?dagog, Regnbuen, Br?nsh?j:
- Det kan v?re relevant at se p?, hvad der g?r de forskellige dagtilbud gode?
- God p?dagogik ser forskellig ud, s? hvordan bruger vi standardiseret viden
- Hvordan kommer forskellige kompetencer, personligheder og interesser til udtryk i p?dagogernes hverdag?
- Hvad er det der g?r, at det lykkes at skabe h?j kvalitet?
Signe Nielsen, forkvinde, FOLA
- Vigtigt med mere viden om, hvordan det gode samarbejde om barnet foreg?r, hvad sker der i—overgangssituationen, n?r vi henter og bringer vores b?rn, fx
- Hvordan skaber vi det gode fysiske rum?
- Det digitale perspektiv – alle skal p? aula. Ikke alle for?ldre har det nemt med digitale platforme. Taber vi nogen undervejs?
- For?ldrebestyrelserne – Hvilken rolle har de i udviklingen af dagtilbud? Hvilke forskelle er der mellem de sm? og selvejende institutioner, som har egne bestyrelser og de kommunale, hvor bestyrelserne er p? klyngeniveau?.
- Vi vil gerne have et dybere blik ind i overgangene – fra barsel til vuggestue, is?r. Hvorn?r er b?rnene parate til at komme i institution og dagpleje? Er det vores egne behov vi f?lger? Hvordan ved vi, hvorn?r det rigtige tidspunkt for milj?skift er?
Opsamling panel 1 v/Christian Aabro
Christian Aabro:
- Tre forskellige perspektiver p?, hvilken viden, der er brug for: Lasse Elleb?k tager udgangspunkt i, hvad han gerne vil undervise i, S?ren sp?rger til p?dagogisk kvalitet og Signe har det rene for?ldreperspektiv.
- S?rens sp?rgsm?l om, hvordan vi skaber h?j kvalitet i dagtilbuddet kalder p? et andet sp?rgsm?l: Hvordan skruer vi p? viden s? den b?de kan generaliseres og tilpasses de specifikke behov i den enkelte institution?
- Mht viden om overgange, er der oftest fokus p? overgangen mellem b?rnehave og skole
Lasse Elleb?k:
- Replik til Signe Nielsen: Vi underviser i modtagelsesp?dagogik. Et tema, der str?kker sig over et par m?neder og det ligger ogs? i praktikken. Men det kan kvalificeres yderligere. Desuden har Corona v?ret med til at skabe fokus p? rammerne for aflevering?
Signe Nielsen:
- Modreplik til Lasse Elleb?k: N?r FOLA kommer ud og underviser i det gode for?ldresamarbejde – siger de studerende, at de gerne vil vide mere – det er lidt skr?mmende.
S?ren Rahb?k:
- I vores institution arbejder vi p? at forst? vores forskellige syn p? praksis p? en mere reflekteret m?de, inspireret af KIDs v/Charlotte Ringsmose og Grethe Kragh Müller.
Christian Aabro:
- Alt dette giver ogs? anledning til at sp?rge, hvad det er for en forskning, der er brug for.
- Skal den v?re anvisende?
- Skal man vise en mangfoldighed i det at v?re daginstitution eller skal der v?re mere homogene institutioner?
- Skal der v?re et curriculum, som man skal igennem?
PANEL 2:
Anne Tilleman, L?ringspartner, Aarhus Kommune:
- Oplever ofte, at der bliver lavet forskning og koncepter, der er et stykke fra p?dagogisk praksis, n?r vi skal kvalificere p?dagogisk praksis.
.- Det, jeg synes virker, er viden, der opst?r t?t p? daginstitutioner. N?r forskerne kommer ud i institutioner og lytter til p?dagogerne. Et eksempel er projektet ”Viden i spil i Daginstitutioner”. Her opstod et rum, hvor p?dagogerne blev mere styrkede om deres egen faglighed og bevidste om deres handlinger. Det l?rte at l?re af hinanden – de fik et udvidet handlingsrepertoire, fordi de pludselig kunne tr?kke p? kollegernes viden og faglighed.
- Det er vigtigt at v?re meget konkrete. I Aarhus holder vi l?ringsdage og bruger fort?lling som v?rkt?j. Det p?dagogerne husker, er de andres p?dagogers fort?lling om, hvordan deres hverdag er.
- Kunne ?nske, at vi blev bedre til at forske sammen med p?dagoger.
- Og s? er der et tidsperspektiv. Det tager lang tid og det kr?ver politisk og forvaltningsm?ssig prioritering. Vi skal blive gode til at g? i dybden.
Stine Kart Skytte, dagtilbudsleder, Regnbuen, Br?nsh?j
- Vigtigt for at skabe h?j kvalitet:
- Arbejdspladsen m? ikke v?re dysfunktionel. Man kan ikke bygge et godt dagtilbud (b?rnemilj?erne) p? en arbejdsplads, der fungerer d?rligt. Det er vigtigt at der forskes i relationer og sammenh?nge mellem arbejdspladsen som arbejdsmilj? og b?rnenes trivsel. Sammenh?ng mellem arbejdsmilj? og b?rnemilj?.
- Der er en konflikt mellem bureakratiets (forskning, lovgivning, forvaltning mm) behov for forenkling og den kompleksitet som p?dagogik udspiller sig i. Tilstr?bt forenkling forringer p?dagogisk praksis og dagtilbudsledelse. Der b?r derfor forskes i den sp?nding, der er mellem disse 2 poler og konsekvenserne af forenkling. Koncepter har sl?et rod og forhindrer ledere og p?dagoger i at t?nke selv. Hverdagen er kompleks, bleskifte og sprogindl?ring kan ikke skilles ad. Der er behov for forskning, der interesserer sig for, hvorn?r bureaukratiet skal stoppe og fagligheden skal begynde. Der skal v?re plads til improvisation i praksis.
Pia Anita Hansen, omr?deleder, Odense Kommune:
Leder 8 dagtilbud – fra villab?rnehaver til b?rnehuse p? kanten af Vollsmose. Fremh?ver to behov:
- Hvilken effekt har tidligt forebyggende indsatser? Kan det g?res bedre?
- Der er meget konsulentvirksomhed. Der l?gges mange opgaver ud i b?rnehusene, som skal l?ses af p?dagogerne. Der er mange b?rn med ondt i livet, som har mange samarbejdspartnere ind over. Der er mange koordineringsm?der mellem de voksne, som tager tiden v?k fra b?rnene.
- Kan der skabes en f?llesfaglighed omkring det enkelte barn? Vi m? v?k fra onesize fits all. Det kr?ver forskning at finde m?der, hvorp? faglighederne kan arbejde bedre sammen, s? det tjener b?rnene bedst.
- Hvordan bliver vi bedre til evalueringskulturen? Den styrkede l?replan skaber fokus p? det samlede b?rnemilj? og g?r dem demokratiske – det er sp?ndende. Vi skal have et dagtilbud, der skal virke for b?rn og ikke for systemer, som b?rnene skal passes ind i.
Andreas Rasch-Christensen, Forskningschef, VIA
Adresserer midlerne fra Forskningsreserven – h?ber p? mange udforskninger p? kryds og tv?rs, og peger p? en r?kke forhold:
- P? forskningssiden vil vi gerne v?re et sted, som b?de er relevant og praksisn?rt. Men mener vi altid det samme?
- Hvordan tilvejebringer vi forskning, der er inspirerende?
- Et vidensgrundlag er ikke kun forskningsviden, men ogs?, hvordan man systematisk opsamler og reflekterer over sin egen praksis.
- Forskningen skal ikke v?re foreskrivende, men mangfoldigt og inspirerende. Det sidste er det mest farbare. P?dagogisk profession ikke en teknisk videnskab, man navigerer i en eller anden form for uforudsigelighed i hverdagen.
- Det stiller store krav til forskningen og hvordan man formidler det og hvordan man kan inddrage praktikerne. Samtidig er det ikke meriterende for forskerne at lave forskningsformidling.
- Et enkelt forskningstema kunne v?re: Hvad er det egentlig, der kendetegner kvalitet? Kan den indfanges i samarbejde med akt?rer?
Opsamling panel 2 v/Christian Aabro
Pia Anita Hansen:
- Kvalitet i dagtilbud handler ogs? af kvaliteten af de h?nder, der tager imod b?rnene. Kan man appel
lere til politikerne, at der bliver afsat penge til forberedelse (som ogs? p? skoleomr?det)?
Andreas Rasch-Christensen:
- Ogs? vigtigt med indramningen af det, at bringe den p?dagogiske praksis ind p? bordet og dr?fte med kolleger. Det er vanskeligt at finde tid og rum til at g?re dette.
PANEL 3
Lotte Rod, b?rneordf?rer, Radikale Venstre
?nsker at s?tte midler fra Forskningsreserven i spil s?ledes:
- Forskning i hverdagen. Det v?rste der kunne ske er at lave koncepter, der kan begr?nse den p?dagogiske praksis. Pengene skal styrke den p?dagogiske praksis.
- Vigtigt at bygge et st?rkt milj? omkring p?dagogiske forskning. En f?lles kultur omkring de p?dagogstuderende og p?dagogerne.
- Bruge pengene til at dyrke nogle unge talenter. Ud over at have flere p?dagoger, skal vi ogs? have flere forskere, som kan pege p? p?dagogernes kvaliteter og blande sig i debatten
Astrid Car?e, forskningsordf?rer, SF:
- Forskningen skal v?re praksisn?r. Den skal kunne bruges ude p? stuerne. Jeg vil ikke blande mig i forskningstemaer. Men der er behov for at f? alle interessenter i spil – interessenterne m? sammen finde ud af, hvad forskningen skal v?re
- Diskussionen om normering er interessant, for det kr?ver flere h?nder at f? ny viden i spil
Jens Joel, b?rneordf?rer, S:
- Enig i at det skal starte i praksis, men det ogs? vigtigt at vi har et langt perspektiv
- Hvordan bliver p?dagoger egentlig dygtigere? Ud over den daglige udvikling af feltet mellem kolleger? Derfor er det klogt at prioritere forskningen: Vi skal have bedre b?rneliv.
- I forhold til sp?rgsm?let om dokumentation og krav – her ligger en diskussion om frihed til faglighed. Vi pr?ver at fjerne nogle af bindingerne og bringe beslutningskraft ud p? stuerne, men det kr?ver, at p?dagogerne skal kl?des bedre p?.
- Modellen for udm?ntningen skal inddrage akt?rerne – det skal s?tte sig s? der bliver en bredde og det skal tr?kkes helt ud p? stueniveau.
Lasse Bjerg, medlem af BUPL’s forretningsudvalg:
- Der er behov for viden, der styrker den professionelle d?mmekraft.
- Forskning i ressourcer og rammer – t?nk p?, hvor meget viden vi fik om den bedre normering og de mindre grupper der kom ud af den f?rste coronanedlukning
- Vigtigt at forskerne tager samfundsbrillerne p? – der er behov for at den viden der produceres skal koble sig til praksis. Det skal v?re fint at forskerne kommer ud i praksis.
- Der er ogs? behov for at forskningen kan v?re med til at p?virke internationalt, fx i OECD. Vi har brug for viden om, hvad der virker s? godt i en dansk daginstitution.
- Det er vigtigt at forst? kvaliteten fra et b?rneperspektiv. Ex. at ha det godt projektet med Kim Rasmussen og co om at Have det godt – hvor b?rn tog billeder af deres eget liv
- Pas p? g?geungeeffekten – nogle temaer har tendens til at skubbe andre temaer ud, fx science kontra ?stetik.
- P?dagoger handler om det hele barneliv. Store, brede temaer: daginstitutionen som milj?: Legemilj?, omsorgsmilj?, ?stetisk l?ringsmilj?, arbejdsmilj? etc.
- Vi skal have en forbedret p?dagoguddannelse
- Der skal v?re tid til forberedelse
- Lad os f? et opg?r med bureaukrati og koncepter og systemt?nkning.
Opsamling panel 3 v/Christian Aabro
Lotte Rod:
- Det skal v?re fint at formidle – en god pointe. Der skal v?re en drivkraft i at m?lgruppen er p?dagoger og p?dagogstuderende.
Astrid Car?e:
- Mht. udm?ntning af Forskningsreserven: Vi ?nsker ikke at det sker igennem de nuv?rende fonde, vi vil sikre det forskningsn?re. Der arbejdes med det og der er en ny konstruktion undervejs.
Lasse Elleb?k:
- Enig med Astrid Car?e i, at vi m? t?nke i ny m?de at organisere p? – et konsortium p? tv?rs af universiteter og professionsh?jskoler, s? vi bringer milj?erne sammen.
Jens Joel:
- Det er lige pr?cis tanken, at det skulle v?re p? tv?rs. Dertil skal det v?re fint at have en p?dagogfaglighed. Man kan underst?tte dette ved, at udpege p?dagogomr?det og 0-6-?rsomr?det som et v?sentligt forskningsfelt.
Christian Aabro:
- Behovet for at styrke professionsfagligheden giver nogle udfordringer med overs?ttelsen fra forskningskompleksitet til enkle budskaber. Der kan let ske det, at forskningsfaglighed reduceres til nogle koncepter, foldere, apps.
AFSLUTTENDE DEBAT
Annegrethe Ahrenkiel:
- Det kunne v?re et projekt i sig selv, at skabe gode l?ringsmilj?er b?de for og b?rn og voksne
Pia Anita Hansen:
- Kan forskningen v?re fremadrettet og bidrage til, hvad skal n?ste bedste praksis v?re – s? vi arbejder p? forkant?
Stine Kart Skytte:
- Det bakker jeg op om. Vi skal huske p?, at vi ved rigtig meget. Der er viden vi allerede har. Det kan godt v?re, at vi ikke har sat den i spil. Kan vi l?fte blikket op og tale om samarbejde generelt.
Christian Aabro:
- N?r vi taler om daginstitutionsforskning taler vi om b?rneforskning, men kan vi f? mere fokus p? professionsforskningen?
- Det er jo interessant at p?dagogerne ikke er n?vnt i den nye l?replan. Det er vigtigt for p?dagoger at blive anerkendt for deres faglighed.
Andreas Rasch Christensen:
- M?ske har vi endnu ikke fundet de rigtige formidlingsformer, som fastholder kompleksiteten? M?ske skal man honorere forskningens oms?tbarhed – m?den at formidle p?. Det ville v?re et incitament.
- N?r Stine peger p?, at der hober sig viden op, s? er udfordringen at s?tte den i spil.
Signe Nielsen:
- Vi g?r op i h?nder mere end i kvalitet, og vi stiller ikke sp?rgsm?l til at vi afleverer vores b?rn til ufagl?rte. Det ville vi ikke tillade i skolen.
Stine Kart Skytte:
- S? l?nge at der ikke er p?dagoger nok, er det vigtigt ogs? at anerkende det ?vrige personale for det de bidrager med. Men det kr?ver mere faglig ledelse.
Afrunding ved Annegrethe Ahrenkiel:
Mange tak til alle paneldeltagerne for jeres bidrag og til alle jer der har fulgt med. 兴发娱乐官网手机版客户端binaret optaget og tilg?ngeligt p? vores hjemmeside og vi sender ogs? et resume af debatten ud til jer alle.
Et webinar tillader s? kun enkelte personer at komme p? banen, men vi giver mulighed for at I alle kan give jeres besyv p? vores fora p? de sociale platforme efterf?lgende.
H?ber vi ses til n?ste webinar d. 12. februar, som bliver annonceret p? Center for Daginstitutions sociale platforme.
Center for Daginstitutionsforskning har eksisteret siden 2015 og er et samarbejde mellem p?dagogiske forskere fra RUC, DPU og alle professionsh?jskolerne i Danmark. Vi har fokus p? hverdagslivet i daginstitutioner for b?de b?rn, p?dagoger og for?ldre og er optaget af sp?rgsm?l om det gode live for b?rn og det gode arbejdsliv for det p?dagogiske personale og l?gger v?gt p? at forskningen udf?res i t?t dialog med praksisfeltet og ?vrige interessenter b?de f?r, under og efter projekterne afsluttes.