Derfor har vi brug for flere kvinder i naturvidenskab

Indl?gget er bragt i Sj?llandske Medier d. 29. juni 2020.

Ans?gningsfristen til de videreg?ende uddannelser n?rmer sig med hastige skridt. Men hvorfor er der stadig s? f? kvindelige studerende, der v?lger et STEM-fag? Her er, hvad vi kan g?re bedre.

I dag er der flere unge kvinder end m?nd p? de naturvidenskabelige studieretninger p? de almene gymnasier. Alligevel er der langt flere m?nd end kvinder, der v?lger en ingeni?r- eller naturvidenskabelig uddannelse. Det viser en ny analyse fra Arbejderbev?gelsens Erhvervsr?d.

I en artikel i Information forleden peger fire kvindelige studerende p?, at det ikke handler s? meget om k?n. Problemet er, mener de, at det kan v?re sv?rt at se koblingen til samfund og mennesker p? de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser. Det vender vi tilbage til.

F?rst: Ja, vi har brug for flere kvinder i naturvidenskab. Vi har brug for diversiteten, s? vi betragter problemerne fra flest mulige vinkler. Det handler om diversitet i det hele taget - ogs? om etnicitet og kultur. Vi skal ikke allesammen ligne hinanden, men samarbejde, udfordre og dygtigg?re hinanden - ogs? i naturvidenskab. Diversiteten ?ger udvalget af gennembrud og opfindelser, og det er sv?rt at v?re imod.

Vi - uddannelsesinstitutioner og medier - skal ogs? g?re op med, at naturvidenskab kun er for n?rder. Det er typisk sv?rere for en ung kvinde end en ung mand at identificere sig med en supern?rd. Men naturvidenskab er meget mere end n?rderi i et enkelt fag. Naturvidenskab er ogs? muligheden for at blive iv?rks?tter, fordi viden og kreative ideer rummer nye muligheder - og man kan ogs? v?re if?rt h?je h?le p? molekyl?rbiologi-studiet og have et liv udenfor universitetet. Og vi skal bringe de gode og inspirerende nutidige forbilleder frem i forreste r?kke. En molekyl?rbiolog eller en milj?forsker er ikke mindre kvindelig eller sej end en arkitekt eller en adf?rdsdesigner.

Der er allerede gode danske forbilleder at tage af - men ogs? plads til mange flere. Inge Lehmann viste ved hj?lp af data fra jordsk?lv, at jorden har en fast indre kerne. Lene Hau s?nkede lysets hastighed. Astrofysiker Anja C. Andersen har modtaget Mathildeprisen af Dansk Kvindesamfund for sit store formidlingsarbejde af astrofysikken til is?r unge kvinder. Og senest har professor Lone Simonsen vist vigtigheden af naturvidenskabelig indsigt kombineret med kommunikationstalent som redskab til at ?ndre den enkeltes adf?rd for at indd?mme covid19-pandemien i Danmark.
 

Det skal g?re en forskel

Et bud p?, at flere kvinder end m?nd frav?lger naturvidenskab, er, at mange kvinder gerne vil have mening med det, de skal lave; der skal v?re et klart form?l, og det skal g?re en forskel. Og her appellerer ?t?rre beregninger? og mekanik-hall?j for sjov ikke til alle kvinder med flair for naturvidenskab. Men n?r det naturvidenskabelige problem kommer i fokus, s? giver det mening - de t?rre beregninger kan f.eks. bruges til at sikre den rette medicinske behandling af kr?ftpatienter. P? RUC tager projektundervisningen udgangspunkt i et problem, og det kan v?re en af ?rsagerne til, at vi har lettere ved at tiltr?kke kvindelige studerende end andre naturvidenskabelige uddannelser. Det er helt centralt, at naturvidenskab forholder sig til problemer, som de studerende synes er relevante at arbejde med - det giver en frihed til at skabe sin egen faglige profil, for m?ske er det kemien kombineret med viden om sygdomsbehandling, der giver mening, og peger mod den interessante karrierevej.
 

Flere fag under ¨¦t felt

Her er det vigtigt at huske, at naturvidenskab ikke kun er ¨¦t felt. Man kan v?re en fremragende fysiker og besk?ftige sig med klimaforandringer, uden at v?re god til biologi. Eller en kreativ spiludvikler uden at have fulgt med i kemitimerne. Det er ogs? vigtigt at vide, at selvom man ikke f?ler, at man er den bedste p? holdet til matematik eller kemi, s? kan man sagtens l?se naturvidenskab - nye m?der at se problemer p? kan give mening til tal og formler.

N?r nogle kvinder f?ler, det er sv?rt at se koblingen mellem samfund, mennesker og naturvidenskab, s? har vi selvf?lgelig et ansvar. Uddannelsesinstitutionerne skal i h?jere grad bidrage til at synligg?re de mange forskellige typer af karriereveje, en naturvidenskabelig uddannelse giver.

Unge kvinder (og unge m?nd): F?lg jeres interesser, se igennem fordommene, og v?r ikke bange for at v?lge naturvidenskab, for verden har brug for unge mennesker, der kan koble klimaforandringer med adf?rd, modellere pandemier ud fra historiske data og komme med forslag til, hvordan vi kan genetablere biodiversiteten i havene omkring os. Og I kan studere naturvidenskab p? mange m?der - vi h?ber, I finder jeres egen.

Mere information

For yderligere information kontakt:

- Dekan for Naturvidenskab Susanne S?rensen, e-mail: susa@ruc.dk, mobil: 6195 1197 

- Rektor Hanne Leth Andersen, e-mail: ha@ruc.dk, mobil: 2778 2838