Forsker f?r 57.000 forskningsassistenter
Plastik i havene omkring os er sammen med globale klimaforandringer den vel nok varmeste milj?politiske kartoffel i disse ?r. Store m?ngder plastik hober sig op i vandet og aflejrer sig i n?rmest alle dele af ?kosystemet, hvor det g?r skade p? m?der, vi formentlig slet ikke kender det fulde omfang af endnu.
For at kende mere til omfanget af plastikforureningen iv?rksatte det nationale naturfagscenter Astra sammen med MarinePlastic Masseeksperimentet, hvor danske skoleb?rn over hele landet i oktober gik sammen om at indsamle og identificere plastikaffald ved danske kyster - et arbejde, det ellers ville v?re umuligt at udf?re p? samme skala.
Den videnskabelige spydspids for projektet hedder Kristian Syberg. Han er lektor i milj?risiko ved Institut for Naturvidenskab og Milj? p? RUC og talsmand for MarinePlastic; et tv?rfagligt center, som forsker i plastikforurening i verdenshavene og som t?ller forskere fra bl.a. RUC, DTU, Nationalmuseet og Aalborg Universitet.
Unik data
I fysiklokalet p? Store Magleby Skole i Drag?r er b?rnene fra 7.a tilbage i oktober i fuld gang med at analysere det plastik, de kort forinden har samlet f? hundrede meter v?k. De er tydeligt overraskede over, hvor meget de har fundet, og arbejder koncentreret med at finde ud af, hvilke typer plastik de har f?et med hjem.
Det er et helt unikt datas?t, vi f?r ud af det her, der findes faktisk ikke et tilsvarende i verden, hvor man p? den m?de f?r kortlagt forureningen i et helt land
?Jeg vil i hvert fald sige, at jeg bliver mere opm?rksom p? at passe p? naturen, n?r jeg er med til det her og ser, hvad plastik g?r ude i naturen,? siger Noah fra klassen, mens han pukler med at artsbestemme et stykke plastik fra sin indsamling. Han er blot en af de mange tusinde b?rn, der bruger timer p? at samle og analysere plastik i den danske natur. Herfra er det Kristian Sybergs opgave at analysere det kolossale datas?t, der kommer ud af arbejdet - noget, han gl?der sig meget til:
?Det er et helt unikt datas?t, vi f?r ud af det her, der findes faktisk ikke et tilsvarende i verden, hvor man p? den m?de f?r kortlagt forureningen i et helt land,? forklarer Kristian Syberg. ?For mig som forsker er det enormt sp?ndende at have s?dan et datas?t, og det kan hj?lpe os til at skabe viden, der kan underst?tte samfundsm?ssige processer og skabe handling i samfundet p? et oplyst grundlag.?
I f?rste omgang skal Kristian Syberg nu skrive en rapport p? baggrund af det indsamlede materiale, og siden regner han med yderligere at kunne publicere en eller to videnskabelige artikler. Endelig kommer b?rnenes arbejde til at indg? i en st?rre database hos det europ?iske milj?agentur.
Noget af det, der er nyt ved den m?de, b?rnene indsamler plastik p?, er at de ikke kun samler ind ved kysterne. I Masseeksperimentet bliver der samlet affald i syv forskellige naturtyper, og p? den m?de vil man opn? helt ny viden om, hvor meget plastikaffaldet spreder sig i milj?et, forklarer Kristian Syberg, der har arbejdet med plastikforurening siden 2014.
Mere om forskeren
Kristian Syberg er lektor i milj?risiko ved Institut for Naturvidenskab og Milj? p? 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet. Han har tidligere forsket i kemisk forurening, men har siden 2014 koncentreret sig om plastikforurening, efter at han indledte et samarbejde med ngo’en Plastic Change, som han ogs? har rejst med for at kortl?gge og indsamle plastikforurening i verdenshavene. Han har modtaget b?de National Energy Globe Award og RUC's Forskningsformidlingspris i 2018.
Middel til politiske forandringer
P? Store Magleby Skole kigger Kristian Syberg tilfreds til fra sidelinjen, mens b?rnene analyserer deres fund. Han ser plastikforurening som b?de et akut milj?problem, men ogs? som et symptom p? nogle strukturer i verden, som er bekymrende, fordi det kommer fra det, han kalder ”en samfundsstruktur, der er bygget op om en materiel v?kstkurve, der skal v?re konstant stigende.” Derfor ser han ogs? den ?gede viden som et godt middel til at skabe forandringer p? det politiske plan:
?Der er allerede fremskridt at se. Der sker mange ting, og der er mere og mere vilje til at lave nogle ?ndringer. P? den m?de er det positivt at arbejde med de her ting,? forklarer han.
Udover at det ikke ville v?re praktisk muligt at indsamle s? store datam?ngder selv, s? gl?der Kristian Syberg sig over at se en forst?else for milj?problemer vokse frem hos sine unge assistenter: ?De er jo ikke n?dvendigvis allesammen morgendagens videnskabsfolk, men man kan se en generel interesse hos dem for at beskytte den natur og det milj?, de lever i. Det giver en god energi hos dem, at de kan arbejde med noget i praksis. Og s? er det jo betryggende at se, at de kommende generationer gerne vil g?re noget godt for milj?et,? lyder det fra forskeren.