Er populisme og folkelighed det samme?
Populisme er et begreb, som ofte dukker op i den politiske debat b?de i Danmark og i udlandet, og ofte bliver det brugt neds?ttende om politiske bev?gelser, som erkl?rer sig som folkets repr?sentanter i et mods?tningsforhold til en eksisterende elite.
Men hvor g?r gr?nsen mellem populisme og folkelighed, der i mods?tning til populisme ses som noget positivt? Begge begreber udspringer af ordet ’folk’, og der er ikke en entydig videnskabelig skelnen mellem de to f?nomener.
Det vil lektor Allan Dreyer Hansen fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv p? 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet unders?ge i et tre?rigt forskningsprojekt, som har f?et en bevilling p? 2,8 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.
”Populisme betyder egentlig ’at holde af folket’ p? latin, men i Danmark og resten af Europa bliver det brugt negativt. Det er i sig selv paradoksalt, at det i et demokrati er negativt at kunne lide folket, men hvis vi kigger ud over Europas gr?nser, i for eksempel Sydamerika, har populisme en helt anden betydning. Det er derfor meget interessant at unders?ge, hvordan begreber som populisme og folkelighed bruges i de politiske debatter, og hvor den brug stammer fra historisk,” siger Allan Dreyer Hansen.
Til at belyse populisme-begrebet vil RUC-forskeren og hans hold lave en sammenlignende analyse mellem to danske partier, som hver har brugt ’folket’ i deres retorik.
Det ene parti er Socialdemokratiet, der gik fra at v?re et klasseparti, der i f?rste omgang k?mpede for arbejderklassen, til at ?ndre sig til et egentligt folkeparti. En proces der kulminerede med det politiske program ’Danmark for Folket’ fra midten af 1930’erne. Det folk, hvis interesser Socialdemokratiet ville k?mpe for, var den almindelige mand og kvinde, som stod i mods?tning til en kapitalistisk elite, men ogs? til for eksempel godsejere.
Det andet parti i analysen er Dansk Folkeparti, hvor forskerne vil unders?ge partiet fra dets etablering i 1995 til i dag. N?r Dansk Folkeparti taler om folket, drejer det sig i h?jere grad om et nationalt folk, hvis interesser er i konflikt med en kulturradikal elite, EU og ’fremmede’.
Gruppen af forskere vil analysere taler og andet materiale, dykke ned i arkiver og gennemf?re interviews for at unders?ge, hvordan ’folket’ fremstilles, og afklare, hvad ’folkelighed’ og ’populisme’ har v?ret i en dansk, historisk kontekst fra Grundlovens indf?rsel i 1849 til i dag.
Det bliver unders?gt dels i forhold til det klassiske politisk-?konomiske spektrum mellem h?jre og venstre og dels i forhold til forskellige aspekter af demokrati i form af folkesuver?nitet, deltagelse og aktivisme i folket og in- og eksklusion af dem, der ikke h?rer til ’folket’.