Ans?ttelsespr?ver afb?der uetisk adf?rd
Sm?-rapserier af klipsemaskiner. ?konomisk svindel. Korruption. Illoyalitet over for chefen. Uetisk adf?rd kan tage mange former, men f?lles for dem alle er, at der som oftest fra et arbejdsgiver- og samfundsperspektiv er tale om u?nsket adf?rd.
Men hvad f?r embedsm?nd til at agere etisk ukorrekt? Og hvordan kan man omvendt fremme deres etiske adf?rd p? tv?rs af forskellige lande og kulturer? Det kan Kim Sass Mikkelsen, lektor p? RUC ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, hj?lpe os med at finde svarene p?.
Politiske og personlige netv?rk fremmer uetisk adf?rd
Nye forskningsresultater fra ham og hans forskerkollegaer viser nemlig, at man b?r fokusere p? m?den, man ans?tter folk p?, hvis man ?nsker en flittig medarbejderstab med h?j moral.
Forskernes nye unders?gelse viser, at en medarbejder, der er er blevet ansat via enten personlige eller politiske kontakter er mere tilb?jelig til at opf?re sig uetisk eller amoralsk. Kort sagt: Er det ens onkel, der har skaffet en jobbet, eller er man blevet ansat ved hj?lp af kontakter i et politisk parti, som har indflydelse p? ans?ttelsen – s? er risikoen for, at man vil opf?re sig uetisk p? sin arbejdsplads st?rre, lyder konklusionen p? unders?gelsen, som bygger p? omfattende sp?rgeskemasvar fra medarbejdere fra fem udviklingslande: Nepal, Bangladesh, Malawi, Uganda og Ghana.
Den del, der handler om de personlige kontakter var overraskende for forvaltningseksperten p? 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet:
?Det kom bag p? mig, at personlige kontakter har relativt konsistente negative effekter p? tv?rs af de lande og kontekster, vi kigger p?,? siger Kim Sass Mikkelsen.
Forklaringen kan if?lge Kim Sass Mikkelsen v?re, at man i mindre grad identificerer sig med jobbet og tjenestemandspositionen, hvis det fx er ens onkel, der har skaffet en jobbet, idet man har gjort en mindre aktiv indsats for at f? det.
Unders?gelsen viser ogs?, at anvendelsen af personlige kontakter er langt mere udbredt p? tv?rs af landene i unders?gelsen end anvendelsen af politiske kontakter:
?Det er v?ldig interessant, fordi meget af diskussionen inden for det her felt har handlet om, at man skal holde politik ude af rekruttering. Det er jeg helt enig i. Men vi kan se i tallene, at rekruttering gennem personlige netv?rk er v?sentligt mere anvendt. Ans?ttelsen gennem de personlige kontakter kan v?re et st?rre problem, for det er meget hyppigere forekommende,? siger Kim Sass Mikkelsen.
Adgangseksamen kan fremme etisk adf?rd
Resultaterne er is?r relevante i de lande, hvor man har store problemer med korruption og medarbejdernes uetiske adf?rd i statsadministrationen; typisk i fattige lande som Uganda og Bangladesh, og resultaterne kan ikke umiddelbart overf?res til dansk kontekst, fort?ller Kim Sass Mikkelsen. Men inden for forskningen i udviklingslande p?g?r en diskussion om, hvorvidt det giver mening, at organisationer som Verdensbanken og OECD udvikler ensartede indsatser mod korruption og uetisk adf?rd p? tv?rs af lande, fort?ller Kim Sass Mikkelsen. Ofte er argumentet, at landene er for forskellige til, at de samme indsatser giver mening p? tv?rs af landene. Men Kim Sass Mikkelsens unders?gelse nuancerer den pointe:
?Argumentet er, at one-size-fits-all-tankegangen er forkert. Men noget af det mest interessante, som vi kunne finde i vores studie, var, at det ikke altid forholder sig s?dan. Vi kunne vise, at der er ret konsistente positive effekter af fx skriftlige adgangseksamener p? tilh?rsforholdet til og ansvarsf?lelsen over for arbejdspladsen,? fort?ller Kim Sass Mikkelsen.
?Man kan derfor konkludere, at det faktisk giver mening i al fald p? nogle omr?der, at fx Verdensbanken i deres udviklingsarbejde udarbejder 'best practices'. For nogle ting virker faktisk konsistent og p? tv?rs af lande,? p?peger Kim Sass Mikkelsen.
Et af de tiltag, der synes at virke konsistent, er skriftlige adgangseksamener til stillinger i statsapparatet. S?danne tiltag har fra et korruptionsbek?mpelsesperspektiv den fordel, at de er konkrete l?sninger, der er til at g? til if?lge Kim Sass Mikkelsen:
?Hvis vi tror, vi ved, at fattige lande er mere korrupte end andre, skal vi s? fors?ge at g?re Nigeria rigere for at fors?ge at f? korruptionen ned? Vi skal fors?ge at g?re Nigeria rigere, men nok ikke for at reducere korruption,? siger Kim Sass Mikkelsen og uddyber:
?Hvis det danske hospitalsv?sen performer d?rligt, s? kigger vi heller ikke p?, om vi skulle til at f? ?ndret vores politiske styreform. Vi har ikke s? meget sikker viden om, hvad der forbinder velstand med frav?ret af korruption, og s? kan det v?re vanskeligt at designe en politik, der faktisk virker. Hvis man derimod indf?rer skriftlige adgangseksamener, s? der er fokus p? kvalifikationer og motivation fremfor kontakter, kan man p? en enkel m?de g?re en stor forskel,? forklarer forskeren.
Etiske kodeks kan ikke st? alene
Kim Sass Mikkelsen har som en del af den nye unders?gelse ogs? kigget p? effekten af udbredte etik-kodekser, som er meget anvendt over for statslige embedsfolk, ogs? i fattige lande. Et kodeks over normer og v?rdier, som medarbejderne fx f?r udleveret og skal l?se igennem, n?r de bliver ansat. Men virker s?danne redskaber i udviklingslande, ville forskerne unders?ge, og svaret er nej, ikke isoleret set:
?Er man mere tilb?jelig til at opf?re sig mere etisk efter at v?re blevet pr?senteret for s?dan et kodeks? Nej, det har desv?rre ikke den store effekt. Det lader til, at det ikke virker,? konstaterer Kim Sass Mikkelsen.
Kun hvis det kombineres med andre tiltag, har det en effekt, viser Kim Sass Mikkelsens forskning:
?Et etik-kodeks kan ikke st? alene. Man er n?dt til at bakke det op med velfungerende disciplin?rsystemer. Det er ikke nok at opfordre til det bedste i folk. Omvendt ser det ud til have en effekt, hvis det kombineres med andre tiltag?.
Hvis vi tror, vi ved, at fattige lande er mere korrupte end andre, skal vi s? fors?ge at g?re Nigeria rigere for at fors?ge at f? korruptionen ned? Vi skal fors?ge at g?re Nigeria rigere, men nok ikke for at reducere korruption
Men m?ske vil man i fremtiden kunne skabe et etik-kodeks med st?rre effekt. N?ste skridt for Kim Sass Mikkelsen er at udarbejde og v?re med til at implementere et helt nyt etik-kodeks i Bangladesh og Nepal i samarbejde med den britiske organisation DFID (det britiske Danida) og den amerikanske organisation Global Integrity:
?Et etik-kodeks er et attraktivt redskab, hvis man kan f? det til at virke. Hvis man kan f? effekter af det, kan det potentielt v?re ret omkostningseffektivt, da det kan v?re meget ressourcekr?vende at bek?mpe korruption alene gennem overv?gning og straf. Effektive forebyggende l?sninger, der kan f?res ud i livet – det er h?bet,? siger Kim Sass Mikkelsen.
Udgivet i Rubrik #15, 2019
S?dan gjorde forskerne:
Forskerne udvalgte ti lande fra fire regioner verden over – Central- og ?steuropa, Latinamerika, Asien og Afrika. I hvert land arbejdede forskerne sammen med lokale og/eller internationale eksperter om at f? tilpasset en sp?rgeskemaunders?gelse til hvert lands centraladministrative systemer. Udvalgte embedsfolk, i enkelte tilf?lde alle centraladministrationens ansatte, blev inviteret til at deltage i unders?gelsen enten online eller i personinterviews med samarbejdspartnere. I alt svarede omkring 23.000 embedsm?nd og -kvinder p? unders?gelsen. Unders?gelserne omtalt ovenfor er alle statistiske unders?gelser af forskellige sammenh?nge i det data. 23.000 embedsm?nd har besvaret sp?rgeskemaet.
Landene i unders?gelsen er: Chile, Brasilien, Estland, Albanien, Kosovo, Ghana, Malawi, Uganda, Nepal og Bangladesh.
At udvalget af lande er s? bredt giver if?lge Kim Sass Mikkelsen en bedre chance for at kunne generalisere ud fra resultaterne end de fleste andre (mindre) unders?gelser af centraladministrationsansatte.
Forskerne redeg?r for alle resultaterne fra unders?gelsen i rapporten 'Civil service management in developing countries: what works?'