Hvide begpackere tigger ogs? af n?d
De fleste ved, hvad en backpacker er, men har du h?rt om en begpacker?
En begpacker er en person, typisk af kaukasisk oprindelse, som rejser rundt i ?stasien og finansierer sin tur ved enten at tigge, bede om donationer for gadeoptr?dener eller ved at s?lge souvenirs, postkort eller andet nips p? gaden.
Udst?dt i medierne
Sammen med tre andre forskere har turismeforsker og adjunkt p? RUC Matias Thuen J?rgensen unders?gt, hvorfor disse begpackers er blevet lagt for had af den lokale offentlighed i Hongkong.
?Det er sv?rt at forst?, hvor stort et issue dette er i Hong Kong og i hele ?st- og Sydasien, n?r man sidder i Danmark. Men det er et meget stort debatemne. Narrativet i medierne var - og er - at der finder en form for rekolonisering sted, hvor rige, hvide vesteurop?ere kommer til Asien og bruger det som deres eksotiske legeplads, og at de nu oven i k?bet ogs? vil have de i g?se?jne fattige asiatere til at betale for deres rejser,? siger Matias Thuen J?rgensen.
?Vores projekt s?tter ansigt p? en gruppe, som er st?rkt omtalt, men som ellers ikke havde en stemme i debatten,? forklarer han.
?I medierne var der ikke nogen sondring mellem dem, som tigger, og dem, som spiller musik eller s?lger ting. Det gennemg?ende er, at det er folk udefra, som bruger begpacking til at finansiere deres rejse p? – og det er der, den potentielle problemstilling opst?r, fordi rejseri anses som luksus?.
Det at rejse rundt i verden og l?bende tjene til dagen og vejen er if?lge Matias Thuen J?rgensen hverken et nyt eller et geografisk indskr?nket f?nomen. Det nye er, at rejseformen er mere organiseret i dag, fordi begpackere m?des i diverse online-fora og udveksler tips og s?ger information.
Narrativet holdt ikke
P? grund af de negative skriverier troede forskergruppen, at deres unders?gelse ville handle om, hvorfor en hvid middelklasse var begyndt at tage til ?sten for at lade en mindrebemidlet lokalbefolkning betale for deres selvrealiseringsprojekter.
Virkeligheden viste sig dog at v?re en anden:
?Alle de begpackers, vi interviewede, og langt de fleste af dem, som vi snakkede med, men som ikke ?nskede at medvirke i vores unders?gelse, viste sig i en vis udstr?kning at tigge om penge eller donationer, fordi de var n?dt til det,? siger Matias Thuen J?rgensen.
Forskergruppen talte med i alt ca. 20 begpackere og otte af dem foretog de reelle interviews med. Ud af de otte var der fire, som tjente penge ved det, der p? engelsk hedder ’busking’ – alts? at spille guitar, lave teater eller performance art for s? til geng?ld at modtage donationer fra forbipasserende. To af begpackerne solgte forskellige ting, mens de sidste to blot tiggede om penge.
Begpackere fra tidligere sovjetlande
Over halvdelen af de begpackers, som forskerne var i ber?ring med, var fra tidligere sovjetlande, hvilket overraskede Matias Thuen J?rgensen.
?Vi interviewede nogle fra Rusland og et par fra Ukraine, som ikke kunne komme hjem af sikkerhedsm?ssige ?rsager – de var i princippet flygtninge. Efter de var taget af sted, opstod der konflikter i hjemlandet, der gjorde, at de reelt ikke kunne tage hjem,? siger han.
Forskergruppen kunne dermed konkludere, at begpackere er en noget mere heterogen gruppe, end det bliver fremlagt i den offentlige debat. Der er et overlap mellem dem, som vil opleve, dem, for hvem det er en livsstil og dem, som g?r det af n?dvendighed.
?Vi havde forventet de to f?rste, men ikke s? meget det sidste element, som spillede ind i vores unders?gelse. De g?r det af n?dvendighed, fordi de ikke kan vende hjem og ikke f? visum i et andet europ?isk land – s? de fordriver i stedet for deres tid andre steder,? siger Matias Thuen J?rgensen.
Nogle begpackers tjener fint p? det. De otte deltagere i unders?gelsen tjente i gennemsnit 250 kr. om dagen, mens den, der tjente mest, tjente ca. 1000 kr. hver dag.
Mange var glade for begpackerne
Den anden del af forskergruppens unders?gelse gik ud p? at finde ud af, hvordan lokalsamfundet egentlig anskuer begpackere.
?Det er ofte s?dan, at dem, som r?ber h?jest, l?ber med opm?rksomheden p? de sociale medier, s? for at nuancere lokalbefolkningens holdning til begpackere, ville vi gerne sp?rge de mennesker, som interagerer med dem p? gaden om, hvad de syntes,? siger Matias Thuen J?rgensen.
Derfor kl?dte en af forskerne sig ud som begpacker og stillede sig op et sted i Hongkong og spillede ukulele. Det viste sig, at ret mange forbipasserende stoppede op og donerede penge til spillemanden.
?Dem, der gav penge, ville typisk gerne st?tte af filantropiske ?rsager, eller fordi de f?lte, at de fik noget ud af musikken, s? det var en form for bytteforhold, der fandt sted?.
Forskergruppen interviewede ogs? mennesker, som reagerede negativt over for begpackerne:
?Der var flere ?rsager til, at man ikke ville st?tte med penge eller reagerede negativt. Nogle syntes, det var irriterende med musik i gaden, og andre syntes, det var underligt, at der skulle st? en hvid mand og bede om penge,? fort?ller Matias Thuen J?rgensen.
Medier reproducerer en unuanceret virkelighed
Matias Thuen J?rgensen var overrasket over flere af de ting, han og forskerkollegerne fandt frem til i deres unders?gelse.
?Det kom bag p? mig, at der er s? mange, som ikke passer ind i det narrativ, som blev fremstillet?, siger han.
?Jeg synes, det er et eksempel p?, hvordan sociale medier kan v?re med til at udbrede en misforst?else om nogle grupperinger. Hvis nogen tager et billede af en begpacker og deler det p? et socialt medie med en negativ kommentar knyttet til, kan det hurtigt stikke af. N?r et pseudomedie tager historien op og deler den, s? vokser den kritiske masse sig p? et tidspunkt s? stor, at den seri?se del af pressen begynder at beskrive et f?nomen, som ikke er unders?gt?.
Selvom der er tale om et mindre studie, hvis resultater skal testes yderligere, hvis man vil g? mere i dybden, er Matias Thuen J?rgensen ikke i tvivl om projektets relevans:
?Overordnet set fort?ller vores forskning, at turisme og turister er heterogene og kan v?re mange ting. Det handler ikke bare om charterture og softice, men relaterer sig ogs? til selv-aktualisering og i visse tilf?lde til alvorlige problemer s?som fordrivelse og rodl?shed,? siger han.
Projektet tr?kker ogs? tr?de til b?de postkolonielle s?r og til racedebatten, p?peger Matias Thuen J?rgensen:
?Hvide drager ofte fordel af deres hudfarve i Asien. Dette kan i sig selv v?re med til at provokere, n?r man ser de normalt privilegerede hvide bede de ikke-privilegerede lokale om penge?.
Unders?gelsen er omtalt i tidskriftartiklen ’Encountering begpackers’ i Tourism Recreation Research.
Udgivet i Rubrik #15, 2019
Nyt projekt p? vej
Snart g?r Matias Thuen J?rgensen i gang med en unders?gelse af udviklingen af nye bagagepolitikker hos flyselskaberne. En gammel diskussion om, hvorvidt flybilletter b?r priss?ttes efter den samlede v?gt pr. passager inkl. bagage har nemlig f?et ny n?ring, nu hvor den globale opvarmning st?r s? h?jt p? dagsordenen. Flere flyselskaber overvejer derfor efter sigende at inddrage udledningen af CO2 som et argument for at prisdifferentiere billetter efter v?gt.