Sygeplejersker p? affyringsrampen
Det trak overskrifter, da Socialdemokratiet i oktober sidste ?r pr?senterede partiets nye sundhedsudspil: 1000 nye sygeplejersker til at passe p? danskerne, n?r vi bliver syge - eller bare gamle og aff?ldige. For det bliver vi. Demografien taler sit tydelige sprog, og antallet af plejekr?vende danskere vil kun stige i de kommende ?r. Der er med andre ord masser at lave for sygeplejerskerne. S? meget at mange skifter bran?che, n?r presset bliver for stort. Frafaldet begynder allerede p? sygeplejerskeuddannelserne, for kravene er h?je, ogs? mens man er under uddannelse.
?Vi forlanger rigtigt meget af de sygeplejerskestuderende,? siger Sine Lehn-Christiansen, der er lektor p? Institut for Mennesker og Teknologi p? RUC.
??P? tre et halvt ?r skal de blive dygtige til samfundsanalyse, videnskabsteori, videnskabelig meto?de, klinisk praksis og de nyeste teknologier. Hvis man l?ser en beskrivelse af, hvad en BA i sygepleje skal ?kunne, tror man n?rmest, det drejer sig om en meget erfaren sygeplejerskes generalieblad,? siger hun.
Store ord, sm? ressourcer
Sammen med sin kollega Mari Holen er Sine Lehn-Christiansen f?lgeforsker i forskningsprojektet P? TV?RS, der er placeret p? Rigshospitalet. Projektet blev afsluttet i maj 2019. M?let er at finde ud af, hvordan man designer sygeplejerskeuddannelsen, s? fremtidens sygeplejersker f?r de kliniske kom?petencer, som plejekr?vende borgere i fremtidens velf?rdsstat skal m?des med.
Det, der is?r optager forskerne, er det for?gede fokus p? de s?kaldte kliniske kompetencer og den kliniske praksis. I dag fylder den praktiske del godt 40% af det samlede uddannelsesforl?b, mens resten af undervisningen afvikles p? professionsh?jskolen. Denne opdeling betyder, at sp?rgsm?let om sammenh?ng mellem teori og praksis har fyldt meget i diskussionen om uddannelsen. Ogs? for meget, siger forskerne:
?Diskussionen om l?ring i de kliniske uddannelser er meget forstyrret af diskussionen om sammenh?ng mellem teori og praksis. Det er lige s? vigtigt at kigge isoleret p? kvaliteten af den praktiske del af uddannelsen,? mener Mari Holen.
?Man taler rigtig meget om arbejdsmarkedsparathed. Og om sammenh?ng, is?r mellem teori og praksis, men ogs? om sammenh?ng i patientforl?b og mellem sundhedsv?senets forskellige sektorer. Og lige nu er h?bet hos uddannelsespolitikerne, at den kliniske uddannelse kan l?se stort set alle udfordringerne.?
Det er store krav at stille. For i praksis er det vidt forskellige forhold, der m?der de studerende, n?r de er ’i klinik’. Nogle steder har man god tid til uddannelsesopgaven. Andre steder er patientplejen for kompliceret til, at man uden videre kan involvere en gr?n studerende. Eller ogs? har man ganske enkelt for travlt med at f? hverdagen i afdelingen til at h?nge sammen, og s? f?r de studerendes l?ring den laveste prioritet.
?Mange studerende f?r ganske enkelt ikke tilegnet sig den store vifte af kliniske f?rdigheder, som der l?gges op til i beskrivelsen af uddannelsen. De ved udm?rket godt, at man forlanger arbejdsmarkedsparathed fra dag et – men samtidig er det i nogen grad overladt til tilf?ldighederne, om disse kompetencer rent faktisk opn?s. Og vi taler alts? om en klinisk uddannelse, der er uhyre kompleks, uhyre vanskelig og forbundet med mange krav til de studerende, som langtfra altid kan opfyldes i praksis. Kravene til de nyuddannede sygeplejersker er urealistiske,? forklarer Mari Holen.
Fremtidens sundhedsv?sen
Fordelingen af kliniktid er noget, man if?lge Mari Holen og Sine Lehn-Christiansen b?r kigge efter i s?mmene.
Uddannelsen og fagsocialiseringen privilegerer historisk set hospitalet som det sted, man skal v?re mest, og hvor de sygeplejerskestuderende ogs? gerne vil v?re, fordi de forbinder hospitalet med ”den rigtige sygepleje”.
Men denne tankegang harmonerer ikke med de ?ndringer, sundhedsv?senet og sygeplejen har gennemg?et det seneste ?rti. I denne periode er sygehusene blevet stadig mere specialiserede, og patienterne tilbringer stadig kortere tid p? hospitalet.
Hovedparten af den kliniske opl?ring varetages af det daglige personale i sundhedsv?senet, og s? bliver det lidt tilf?ldigt, om l?ringen lykkes. Og det betyder desv?rre, at en del studerende ikke altid oplever, at der er sammenh?ng og progression i deres uddannelse
?Folk ved i almindelighed ikke, hvor meget sundhedsv?senet har ?ndret sig. Patienterne bliver sendt hjem, f?rdigbehandlede, men ikke raske, og rigtig meget sygepleje foreg?r i det, vi kalder prim?r praksis – i kommunernes l?gehuse, plejecentre og hjemmeplejeordninger. Forts?tter kurven, n?r vi frem til det sengel?se hospital i l?bet af nogle ?rtier,? siger Sine Lehn-Christiansen, der mener, at der er grund til at tage udgangspunkt i denne udvikling, n?r man t?nker klinisk uddannelse til sygeplejersker.
?Der er megen snak om, at de studerende bare skal tage sig sammen, n?r kravene til uddannelsen skal opfyldes. Men det billede, der tegner sig, er et andet. Det handler ikke om, at de studerende skal tage sig sammen, eller at problemet kan l?ses ved at give mere teoretisk undervisning. Sygeplejerskeuddannelsen er godt rustet med dygtige og veluddannede kliniske vejledere. Men hovedparten af den kliniske opl?ring varetages af det daglige personale i sundhedsv?senet, og s? bliver det lidt tilf?ldigt, om l?ringen lykkes. Og det betyder desv?rre, at en del studerende ikke altid oplever, at der er sammenh?ng og progression i deres uddannelse,? siger Sine Lehn-Christiansen.
Om P? TV?RS projektet:
’Sammenh?ng p? tv?rs i fremtidens sygeplejerskeuddannelse’ (P? TV?RS) er b?de et uddannelseseksperiment og et forskningsprojekt. Projektet er igangsat og finansieret af Rigshospitalet, har forskningsm?ssig forankring p? 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet (RUC) og samarbejder med fire kommuner og tre psykiatriske centre. 40 sygeplejerskestuderende har deltaget frivilligt som fors?gskaniner. I till?g til deres almindelige sygeplejerskeuddannelse har de modtaget sundhedsfaglig supervision og ekstra undervisning i klinisk beslutningstagen, kliniske f?rdigheder, medicinh?ndtering og farmakologi, ligesom de har haft mulighed for at ?ve sig i s?rlige tr?ningslaboratorier. Meningen med projektet er at generere viden om, hvordan man skaber den bedste kliniske uddannelse for fremtidens sygeplejersker. Sine Lehn-Christiansen og Mari Holen har som f?lgeforskere fulgt fors?gsklassen gennem hele uddannelsesforl?bet p? K?benhavns Professionsh?jskole, inklusive praktikdelen af uddannelsen, der foreg?r p? hospitaler, i psykiatrien og i hjemmeplejen. I et nyt, opf?lgende projekt skal de f?lge de f?rdiguddannede sygeplejersker frem til 2029.
Udgivet i Rubrik #15, 2019