Halvmaraton kan ?ge social ulighed

Nicole Thualagant bem?rker det hver gang, hun er i Paris og g?r langs Seinen.

Nok er der l?bere, der passerer hende langs bredden, men det er slet ikke som at fors?ge at spadsere langs s?erne i K?benhavn.

?Det kan man jo n?rmest ikke mere. Det er helt indtaget som det sted, man l?ber,? siger hun og ser ud af Diamantens glasparti mod K?benhavns Havn, hvor l?bere konstant tr?nger ind i synsfeltet.

Det ser man ikke i samme omfang i andre lande. Jagten p? sundhed gennem det disciplinerede asketiske l?b er noget s?rligt nordeurop?isk, som Nicole Thualagant har en id¨¦ om stammer fra reformationen, hvor vi som protestanter ikke l?ngere kunne k?be os adgang til himlen, men i stedet skulle g?re os fortjent til frelsen gennem h?rdt arbejde. Det er det, der har placeret fliden og disciplinen og punktligheden i vores nordiske arv?v, og sammen med politiske formaninger om at leve sundt, kan det v?re blandt grundene til, at s? mange danskere l?ber.

?Maraton er blevet et allemandsprojekt forankret i en kultur af dydighed og arbejdsmoral, der nok kommer af den protestantiske etiks dogme om, at man skal yde, f?r man kan nyde. Det bliver yderligere forst?rket af, at vi konstant bliver anbefalet at spise seks stykker frugt, motionere 30 minutter om dagen og cykle p? arbejde. Der er en ret heftig appel til at regulere sin adf?rd, og ved at f?lge anbefalingerne og v?re i form fremst?r man som et menneske i kontrol, der er i stand til at klare kravene i samfundet,? siger Nicole Thualagant, der er adjunkt p? Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier.

I forbindelse med sin ph.d.-afhandling om den danske motionskultur talte hun med en r?kke unge m?nd og midaldrende kvinder i fitnessforeninger, og for dem handlede sundhed om at opn? en form for kontrol i en ellers ustyrlig tilv?relse.

?Der er s? f? ting i vores liv, vi kan kontrollere, samtidig med at vi lever i et samfund, hvor alt helst skal fungere godt, om det s? er vennekredsen, arbejdet eller kroppen. Det handler i h?j grad om at optimere sig selv, og det l?ner sig t?t op af det, man kalder ¡¯Det hypermoderne samfund¡¯, hvor konstant optimering er centralt i bestr?belsen p? at pr?stere for at kunne f?lge med,? siger Nicole Thualagant.

Sundhed koloniserer tilv?relsen
De krav er blevet meget markante i de seneste ?r. Siden den dav?rende regerings sundhedsprogram ¡¯Sund hele livet¡¯ fra 2002 er sundhed blevet et internationalt konkurrenceparameter for danske politikere. Det betyder, at sundhed i h?j grad har overtaget f?llesskabets plads; et f?llesskab som tidligere var idr?tsforeningernes v?sentligste eksistensberettigelse.

?Sundhed bliver noget kvantificerbart, som vi kan m?le, og med loven kommer idr?tsorganisationer som DGI og DIF til at spille en velf?rdspolitisk rolle, fordi de skal v?re med til at fremme sundheden. De melder officielt ud, at det ikke l?ngere er f?llesskabet, der er i fokus for idr?tsforeningerne, men i stedet sundhed. Derfor vinder fitness, som er en postmoderne aktivitet, hvor man dyrker sig selv, ind i foreningerne. Det ligger i den neoliberale sundhedspolitik, der fokuserer p? individets adf?rd, at hvis du selv s?rger for at v?re sund, s? har vi en sund befolkning,? siger hun.

Sundhed bliver i dag t?nkt ind i alle sektorer, og dermed kan motionister, fitnessdyrkere og halvmaratonl?bere ses som gode samfundsborgere, der f?lger politikernes anvisninger, mener Nicole Thualagant.

?Sundhed er en del af de store politiske reformer og sundhedspolitikken koloniserer flere og flere af vores livsverdener. Det bliver brugt i integrationsarbejdet, og vi kan ogs? se det i fx folkeskolereformen, hvor motion og bev?gelse bliver en m?de at bek?mpe den sociale arv p?,? siger Nicole Thualagant.

Problemet er, at dem der dyrker motion og sundhed samtidig er med til at stigmatisere dem, der ikke g?r. Nicole Thualagant peger p? flere internationale og skandinaviske unders?gelser, der viser, at sundhed og motion f?rst og fremmest er et projekt for den kulturelle og ?konomiske overklasse.

?Sundhed er blevet en forbrugsvare, der kr?ver ?konomisk, tidsm?ssigt og mentalt overskud og dermed udelukker s?rlige grupper, der ikke kan integreres som dydige borgere i samfundet. For at s?tte det p? spidsen betyder det, at den sociale ulighed, der allerede er mellem powerkvinden med aupair-pige i Hellerup og den f?rtidspensionerede enlige mor til fire i Nordvest, bliver forst?rket, fordi det ikke er alle, der har ressourcer til at dyrke sin krop,? siger Nicole Thualagant.

Hvis man skal hj?lpe de mennesker, der har sv?rt ved at finde overskud og ressourcer, s? peger Nicole Thualagant p?, at foreningsfitness, der foreg?r i billige idr?tsforeninger, kan v?re en l?sning. Her kunne man g?re mere ud af at synligg?re tilbuddene i de mindre fashionable idr?tsforeninger, der typisk henvender sig til b?rn og unge, der dyrker h?ndbold eller fodbold, men som i stigende grad ogs? har fitness-lokaler, hvor man kan tr?ne.
 

Det hypermoderne samfund

Ideen om ¡¯Det hypermoderne samfund¡¯ er formuleret af den franske filosof Gilles Lipovetsky. Individet i det hypermoderne samfund er orienteret mod nydelse, men er samtidig fyldt med den angst, der kommer af at leve i en verden med en relativt uforudsigelig fremtid og uden traditioner. Alt bekymrer og alarmerer os, og der er ikke
l?ngere nogle trossystemer tilbage som vi kan s?ge tilflugt i. I stedet m? vi hele tiden optimere os selv for at kunne f?lge med og pr?stere.