Overraskende opdagelse om v?sker
Hvorfor bliver en karamel bl?d, n?r man holder den i h?nden? Hvorfor kan glas v?re b?de flydende og h?rdt? Det kan en r?kke nye fors?g udf?rt p? RUC's grundforskningscenter 'Glas og Tid' m?ske g?re os klogere p?.
Fors?gene har nemlig vist, at det er muligt at forudsige meget mere om en bestemt type v?sker - s?kaldte 'simple v?sker' som fx olier og metal - end man tidligere har troet.
Forskernes har nemlig p?vist, at det er muligt at beregne en v?skes opf?rsel, fx om den blive sejere eller mere tyndtflydende, under h?je tryk og temperaturer – alene ud fra m?linger udf?rt ved atmosf?rens normale tryk.
Helt konkret har forskerne opdaget, at de ved blot at uds?tte v?sken for en atmosf?res tryk, kan sige noget om, hvad der sker med v?sken under ikke mindre end 10.000 atmosf?res tryk.
”Det, vi har fundet ud af, svarer lidt til, at man m?ler p? vinden i dag – og ud fra det kan forudsige, ikke bare hvordan vejret bliver i morgen, men ogs? hvordan vejret bliver om pr?cis 6 m?neder”, forklarer lektor i fysik ved RUC Kristine Niss.
Ligninger l?ser g?den
N?r en v?ske bliver trykket sammen ?ndres viskositeten: v?sken bliver sejere. M?r en v?ske afk?les, ?ges sejheden ogs?. Men hvor meget sejere bliver v?sken, n?r temperaturen s?nkes - i forhold til n?r man uds?tter den for h?jt tryk? Det er det, forskerne nu har fundet svaret p? og kan forklare med matematiske ligninger:
”Det nye er, at vi nu forst?r forholdet mellem tryk og temperatur, og hvad det betyder for en v?skes viskositet. Vi har hele tiden kunne m?le det – men nu forst?r vi det ogs?”, fort?ller Kristine Niss og fors?ger at illustrere, hvorfor opdagelsen er vigtig med et andet eksempel:
”Stenaldermennesket kunne ogs? se solen st? op og g? ned – i dag ved vi, at det er fordi jorden drejer rundt om sig selv. At forst? det vil sige, at vi ved hvorfor,” forklarer hun.
En guldmine
Professor i fysik ved RUC Jeppe Dyre, som leder forskergruppen bag de nye fors?g, taler hurtigt og ivrigt, n?r han fort?ller om det nye forskningsresultat:
”Vores kolleger ude i verden siger til os: ’I har fundet en guldmine’ – og det er ogs? den fornemmelse, vi selv har, selvom det med grundforskning kan v?re sv?rt at sige, pr?cis hvad opdagelsen p? sigt vil f?re til", fort?ller han og understreger, at hele pointen med grundforskning er, at man p? forh?nd ikke ved pr?cis, hvor og hvordan opdagelserne vil kunne finde anvendelse.
”Newton havde ingen idé om, at man 300 ?r senere ville bruge hans ligninger til at designe en Toyota-motor”, pointerer Jeppe Dyre.
Forskerne p?peger at deres opdagelse kan ?bne op for en masse ny viden om materialer, vi i dag kun har begr?nset indsigt i. Og de to fysikere vover da ogs? at komme med et par bud p? anvendelsen:
”Mange materialer er i virkeligheden det, vi inden for fysikken i bred forstand forst?r ved en v?ske, fx plastic. Og det har meget stor betydning for industrien at kunne forst? materialeegenskaber, bl.a. inden for f?devareindustrien”, fort?ller Kristine Niss.
”…eller medicinalindustrien, hvor man fx gerne vil udvikle piller, kroppen har let ved at opl?se. Nye innovative materialer vil altid v?re vigtige for industrien,” p?peger hun.
Dr?mmescenariet
For Kristine Niss er dr?mmescenariet, at fysikstuderende om 20 ?r l?rer om den opdagelse, RUC-forskerne har gjort, fordi den er vigtig for vores grundl?ggende forst?else af verden.
”Det her handler f?rst og fremmest om at forst? verden – og ikke n?dvendigvis om at lave bedre sm?reolier i morgen”, forklarer hun.
”Vi kan sende folk til m?nen, men vi kan ikke helt sige, hvorfor en karamel bliver bl?d, n?r vi holder den i h?nden. Det er da lidt m?rkeligt.”
Fakta
Hvad er en simpel v?ske?
Inden for fysikkens verden skelner man mellem simple og komplicerede v?sker. Hvordan en v?ske bliver kategoriseret afh?nger af den m?de molekylerne i v?sken sidder ordnet p?. Mange v?sker, som fx olie eller smeltet metal, defineres som simple; mens vand og alkohol derimod er eksempler p? komplicerede v?sker.