| T?t p? videnskaben

Vi f?r verdensborgere - og et B-hold

Som nation vil vi gerne ride med p? internationaliserings-b?lgen. Men noget tyder p?, at der blandt de unge er et A- og et B-hold, mener ekspert i sprog og internationalisering.
Anne Fabricius - Rubrik
Foto: Uffe 兴发娱乐官网手机版客户端ng


Det er p? uddannelsesinstitutionerne, de unge tager de f?rste skridt mod internationalisering. Men noget tyder p?, at der er unge, der aldrig n?r at tage det f?rste skridt – hverken mod videreg?ende uddannelse eller mod at kunne beg? sig p? det globale arbejdsmarked. Og det er skidt, mener lektor Anne Fabricius, Institut for Kultur og Identitet p? RUC.

?Der er en stigende geografisk og social mobilitet, hvis vi ser p? Europa. Folk flytter sig med deres sproglige ressourcer – og det er fx ikke l?ngere s? m?rkeligt, at en spanier tager til Danmark for at l?se engelsk,? p?peger hun og forts?tter:

?Men det er jo ikke et generelt billede. Og jeg kan bestemt godt frygte, at vi i fremtiden f?r et A-hold, der taler engelsk, tager videreg?ende uddannelse, rejser meget og orienterer sig internationalt – og et B-hold, der ikke mestrer engelsk, er meget nationalistisk indstillet, ikke f?r en videreg?ende uddannelse og dermed heller ikke de mere attraktive jobs. Derfor p?hviler der uddannelsesinstitutionerne et stort ansvar i forhold til at kl?de de unge p? til internationaliseringen.?

Lektor Anne Fabricius, Institut for Kultur og Identitet p? RUC, er selv et glimrende eksempel p? internationalisering. Hun er f?dt og opvokset i Australien men har de seneste 20 ?r boet i Danmark, hvor hun arbejder hjemmevant p? b?de dansk og engelsk. Og hun er ikke spor bange for, at vi bliver sprogligt fattigere p? dansk i takt med, at engelsk glider stadig mere ind i vores daglige sprog.

?Der er ikke noget, der tyder p?, at b?rn bliver sprogligt fattigere p? deres modersm?l, selv om de orienterer sig stadig mere p? engelsk via internet, computerspil, musikvideoer og film. Jeg ser tv?rtimod nogle tegn p?, at de unges sproglige opfattelse ikke kan s?ttes ind i de rammer, vi benyttede os af for en generation siden,? p?peger hun.
 

Skolerne vil – men eleverne er ikke interesserede

?Internationalisering er en proces, et m?de mellem mennesker. Og det g?r det ikke alene, at man kan tale engelsk. Det kr?ver bevidstg?relse,? understreger Anne Fabricius.

At eksempelvis erhvervsskolerne er meget opm?rksomme p? deres ansvar, n?r det drejer sig om at kl?de de unge p? til at kunne orientere sig internationalt, viser en helt ny unders?gelse, som Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har foretaget.

De har indsamlet informationer fra 74 handelsskoler, tekniske skoler, landbrugsskoler og SOSU-skoler, og den viser, at internationale samarbejdsaktiviteter er p? dagsordenen og prioriteres p? langt de fleste institutioner.

Fx har otte ud af 10 erhvervsskoler ?get antallet af elever p? udlandsophold, og syv ud af 10 skoler har udvidet samarbejdet med udenlandske skoler om undervisningsaktiviteter i l?bet af det seneste ?r. 86 procent af skolerne har en strategi for internationalisering, og unders?gelsen peger p?, at strategi og ledelsesm?ssig opbakning har stor betydning for, hvordan internationale aktiviteter v?gtes.

?Det er positivt, men der er lang vej endnu. En unders?gelse viser nemlig ogs?, at en af de st?rste barrierer for internationalisering er, at de studerende ikke er interesserede. De synes ganske enkelt ikke, emnet er relevant, n?r der bliver tilbudt undervisning i internationalisering. Og det er en udfordring, skolerne m? tage op,? forklarer Anne Fabricius.
 

Sproglig og kulturel barriere

Vil man studere internationalisering i forbindelse med videreg?ende uddannelser, er universitetet et oplagt ”laboratorium”. P? RUC er der, blandt personalet, medarbejdere fra 25 forskellige nationer, og de studerende kommer fra 90 forskellige lande.

Som medlem af CALPIU, Cultural and Linguistic Practices in the International University, forsker Anne Fabricius og hendes forskergruppe blandt andet i, hvordan internationaliseringen spiller sammen i forskellige kontekster p? RUC.

Forskningscentret, der forel?big har bevilling frem til 1. november 2012, ser ogs? p?, hvordan universitetet profilerer sig i omverdenen.

?Vi er netop nu f?rdige med dataindsamlingen og i gang med analyserne. Derfor kan vi ikke tr?kke konklusioner ud endnu. Flere tidligere rapporter peger imidlertid p?, at udenlandske Erasmus-studerende f?ler sig udenfor, n?r de kommer til et universitet i et andet land – ikke bare i Danmark. De oplever, at folk er sv?re at komme i kontakt med – at der er en sproglig og kulturel barriere,? forklarer Anne Fabricius.
 

Vi taler dansk, n?r vi kan

Derfor er det interessant at se p?, hvordan man overvinder den sproglige og kulturelle barriere. CALPIU arbejder netop nu p? at skaffe bevillinger til at fors?tte forskningsprojektet.

Samtidig vil man ogs? gerne i gang med at se p? internationalisering i virksomhederne.

?Vi har netop haft en ph.d.-studerende, der arbejdede med engelsk som arbejdssprog i virksomhederne. Og selvom stadig flere virksomheder indf?rer engelsk som arbejdssprog, er praksis, at vi taler dansk, n?r vi kan – og engelsk, n?r vi skal. S? selv om vi gerne vil internationaliseringen, kommer den ikke af sig selv. Vi er derfor p? instituttet g?et i gang med at arbejde p? en ny uddannelse, der skal uddanne r?dgivere i internationalisering til virksomhederne. Desuden har vi en ans?gning liggende om at komme ud til virksomhederne og se n?rmere p?, hvordan virksomhederne orienterer sig og arbejder internationalt i dagligdagen,? fort?ller Anne Fabricius.
 

CALPIU

Cultural and Linguistic Practices in the International University, CALPIU, forsker f?rst og fremmest i funktionen af sproget i forhold til de sociale og kulturelle praksisser p? universitetet, is?r betydningen af sprogvalg og sprogf?rdighed i forhold til organisation, didaktik, l?reprocesser og fagligt indhold af uddannelser inden for humaniora og samfundsvidenskab og naturvidenskab.

M?let er at fremme professionaliseringen af universiteternes uddannelse i en international sammenh?ng gennem basal grundforskning, der unders?ger disse sp?rgsm?l.