| T?t p? videnskaben

Maskens vej fra forbud til p?bud

P? bare to ?r gik masken fra at v?re forbudt til at blive p?budt. Den udvikling er et godt eksempel p?, hvor kompliceret forholdet mellem politik og videnskab er.
Covid 19-test og maske
Af: S?ren Riis og Esther Oluffa Pedersen

Artiklen er oprindelig bragt p? Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler. Artiklen er bragt d. 13. maj 2021.

Ansigtsmasken er blevet allestedsn?rv?rende i vores hverdagsliv, og de fleste af os har nok v?nnet os til, at den skal p? inden bes?get i supermarkedet.

Men ansigtsmasken er ogs? en interessant politisk-videnskabelig genstand. P? f? ?r har tild?kning af ansigtet nemlig g?et fra at v?re forbudt til at v?re p?budt.

Den udvikling kigger vi n?rmere p? i denne artikel.
 

Det kan ses i kommunikationen

I 2018, bare to ?r f?r pandemien, vedtog det danske folketing en lov om maskeringsforbud.

Denne lov foreskriver blandet andet, at ?genstande, der alene skjuler ansigtet, straks skal fjernes? i det offentlige rum.

Loven har til hensigt, at myndighederne umiddelbart skal kunne ansigtsgenkende og identificere borgere, og at man ikke m? kunne skjule sin identitet i det offentlige rum.

Da verdenssundhedsorganisationen, WHO, i januar 2020 st?rkt anbefalede et maskep?bud i det offentlige rum, blev maskeringsloven de facto sat ud af kraft.

Vi kan alle h?vde, at ansigtet er tild?kket med det anerkendelsesv?rdige form?l at beskytte os selv og andre mod virus.

Konflikten mellem forbud og p?bud er afspejlet i den politiske kommunikation.

Mens resten af verden taler om masker, har de danske myndigheder v?ret omhyggelige med at omtale masken som et 'mundbind'.

Betegnelsen signalerer kommunikationsm?ssigt, at n?r vi bruger mundbind, er der ikke tale om maskering, men derimod en ?tild?kning af ansigtet, der tjener et anerkendelsesv?rdigt form?l?, som loven udtrykkeligt tillader.
 

Mundbindet er altid 'anerkendelsesv?rdigt'

?nsker en person fremadrettet at optr?de anonym for eksempel ved en demonstration i det offentlige rum ved at b?re maske, har myndighederne tidligere haft mulighed for at p?ber?be sig loven og fjerne masken.

Men hvis en borger tager et 'mundbind' p?, opn?s denne anonymiserende effekt, uden myndighederne kan gribe ind.

Netop fordi der er tale om en pandemi, hvor alle borgere i princippet kan rammes af sygdom, vil mundbindet aldrig helt kunne afskrives som anerkendelsesv?rdigt form?l.

Selv n?r man er vaccineret, for vaccinen er jo ikke 100 procent beskyttende.

Det er s?ledes vores vurdering, at vi i Danmark fra nu af aldrig vil se nogen blive tildelt en dom for at maskere deres ansigt i det offentlige rum, hvis vedkommende g?r det ved hj?lp af et mundbind. 

 

Maskebrug og maskemangel

Ansigtsmasken er yderligere interessant af den grund, at det politiske p?bud om at bruge den delvist flugter med tilg?ngeligheden. Da pandemien br?d ud i Danmark og Europa i 2020 havde stort set ingen europ?iske lande nok til deres befolkninger.

Ingen offentlige myndigheder – selv ikke dem, som har til opgave at sikre befolkningens sundhed – havde for alvor taget h?jde for risikoen for en pandemi, selv efter epidemien p? kort tid havde tilbagelagt tusindvis af kilometer.

M?ske af den grund – at man simpelthen ikke havde nok mundbind – var de danske myndigheder langsomme om at anerkende effekten af mundbind.

I for?ret 2020 l?d det s?ledes, at kun mennesker, der enten selv var smittede med corona eller havde v?ret i kontakt med en smittet, skulle b?re mundbind.

I august 2020, hvor forsyningerne af mundbind var ved at komme op i gear i hele Europa, blev der indf?rt krav om mundbind i offentlig transport.

F?rst i oktober 2020 tilsluttede Danmark sig de mere generelle anbefalinger fra WHO m.fl. og indf?rte et krav om brug af mundbind indend?rs i supermarkeder, p? uddannelsesinstitutioner og museer.

Hvor man blandt andet i Californien og 24 andre stater i USA kr?vede maskebrug for alle i det offentlige rum inklusiv b?rn fra to ?r og opefter, har der ikke v?ret tale om et maskep?bud udend?rs i Danmark.

De danske myndigheder har s?ledes ikke fulgt de mest restriktive anbefalinger om brug af maske.

Igen et eksempel p?, at politiske tiltag overfor corona indeholder mange sk?n, der b?de kan have grund i forsyningsm?ssige problemer, sundhedsfaglige anbefalinger og lokale politiske beslutninger om implementering.
 

Maskens smitteindd?mmende effekt

Sp?rgsm?let ?bner sig, om de generelle anbefalinger fra WHO er sundhedsfagligt begrundede eller bygger p? et forsigtighedsimperativ.

Kort efter pandemiens indtog i Danmark blev et st?rre dansk videnskabeligt studie netop om effekten af ansigtsmasker p?begyndt.

Resultaterne af denne s?kaldte 'Danmask-19'-unders?gelse, som havde til hensigt ?en gang for alle at afd?kke effekten af mundbind?, blev offentliggjort i november 2020.

Her fandt man ingen signifikant forskel mellem smitten hos dem, som bar masken, og kontrolgruppen (blot 0,3 procent forskel), og derved kunne den stort-anlagte unders?gelse med over 6.000 deltagere ikke konkludere klart, om maskep?bud mindsker risikoen for coronasmitte.

Det skal samtidigt understreges, at designet af fors?get prim?rt kan sige noget om den beskyttende effekt af masken for den, der b?rer den. Fors?get var ikke fokuseret p?, hvorvidt en smittet maskeb?rer smitter andre eller ej.
 

Stor forskel p? professionel og uprofessionel maskebrug

Det er samtidig uheldigvis klart, at sandsynligheden for, at en person husker at b?re maske, er h?jere, hvis vedkommende tror, at masken kan beskytte ham eller hende selv, end hvis maskebrugen kun har effekt overfor andre.

I en periode, hvor befolkningen opfordres til at b?re maske i en r?kke sammenh?nge, vil dette m?l alt andet lige lettere opn?s, hvis borgerne frygter for deres egen sundhed, n?r de ikke b?rer maske.

Endelig er det ogs? vigtigt at understrege, at der er en stor forskel p? den optimale effekt af en ansigtsmaske, n?r den er ny og p?s?ttes og b?res af en professionel sundhedsfaglig person sammenlignet med, n?r ansigtsmasken tages ud af lommen og genbruges for 10. gang og b?res af en person, som ikke kan huske eller kender til, hvordan ansigtsmasken b?r s?ttes p? og b?res.

Videnskab.dk og Forskerzonen har berettet om 'Danmask-19'-unders?gelsen og diskussionen her, her, her, her samt her.
 

Det udvalgte forbud

Ser man p? maskep?buddet ud fra forsigtighedsprincippet, er reduktionen af risiko for smitteoverf?rsel en sundhedsfaglig fornuftig begrundelse for brug af ansigtsmasker.

L?s meget mere om forsigtighedsprincippet i vores nylige artikel her p? Forskerzonen 'Forsigtighedsprincippet skal altid kunne diskuteres'.

Danske politikere har dog ikke indf?rt et massivt maskep?bud, men kun p? udvalgte offentlige steder som transport, butikker og uddannelsesinstitutioner.

Det kan skyldes, at maskep?buddet konflikter med tild?kningsforbuddet.

Ansigtsmasken, eller ansigtsbindet om man vil, er en yderst omdiskuteret og bet?ndt videnskabelig og politisk genstand – ikke mindst i Danmark. 

Videnskaben kan ikke vriste 'ansigtsbindet' fri af politikkens greb og visa versa.
 

Kilder