Kan samfundsproblemer l?ses p? k?kkenbordet?
Forandring af vaner er komplicerede sociale processer - information g?r det ikke alene.
S?dan lyder én af konklusionerne i en ny bog om forandringskommunikation og forbrugerpraksisser, skrevet af lektor og forsker p? Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier p? RUC, Bente Halkier.
Mediedebatter og kampagner, der skal ?ndre vores holdninger og vaner, bliver nemlig brugt p? mange forskellige m?der i hverdagslivet, konkluderer hun i bogen 'Consumption Challenged', der bygger p? en r?kke casestudier af danskeres indk?bsvaner og forhold til milj? og sundhed i det hele taget.
Sociale forhindringer
?Problemet er, at folks hverdag slet ikke er s? sammenh?ngende, som dem, der laver kampagnerne, tror. Fordi man er optaget af sundhed, beh?ver man f.eks. ikke at v?re det hele tiden. Folks liv er meget mere sammensat og mangefacetteret,? forklarer Bente Halkier og uddyber:
?Folks vaner er forankrede i det puslespil af daglige g?rem?l med familie, job, skole og fritid, som alle skal have til at h?nge sammen,? forklarer hun og pointerer samtidig, at det er en misforst?else, at den individuelle forbruger alene bestemmer over sine vaner.
Der er hele tiden tale om en forhandlingssituation, hvor mor skal forhandle med far og b?rn, og omvendt:
?Og hvis far vil have b?f, s? skal man have nogle gode argumenter for at lave noget andet,? forklarer hun.
For bred m?lgruppe
Et af problemerne med kampagnerne er, at m?lgruppen er for bred; et andet, at budskaberne er for abstrakte og for lidt handlingsanvisende:
?N?r folk k?ber ind, g?r de det af mange forskellige ?rsager og motivationer. S? hvis man ikke f?r en ret pr?cis besked om, hvad man skal g?re, men ?bner et forhandlingsrum: 'Du skal s?rge for at spise mere fedtfattigt' - s? er sp?rgsm?let: Hvad er det s?? Og hvordan var det nu med den sunde fedt? Og hvad er det inden for forskellige kostgenrer? Pakistanske danskeres kostvaner er f.eks. helt anderledes fra danskeres. Hvis man ikke selv spiser det, de taler om i kampagnerne, s? skal man selv foretage den overs?ttelse til den m?de, man selv laver mad p?,? forklarer Bente Halkier.
?Dertil kommer alle de funktioner, mad har: Mad holder sammen p? familien. Mad er et udtryk for k?rlighed til ens b?rn. Og det skal i ?vrigt ogs? falde p? nogle bestemte tidspunkter. Der er enormt mange form?l, som man skal opfylde - som vanskeligg?r at tage alle de andre hensyn til milj?et osv.?
Den d?rlige samvittighed
Forskeren fra RUC mener, at kampagnerne ville v?re mere succesfulde, hvis de var mindre moraliserende:
?Jeg tror, man vil vinde meget uden 'blaming the consumer'-tilgangen. Hele kampagnet?nkningen er meget individ-fikseret: 'Det er dit eget individuelle ansvar at redde kloden og redde din families sundhed'. Det b?r man lave om p? og snarere fokusere p?, hvilke aktiviteter der ville v?re bedre for os alle sammen, og hvad det er for betingelser, der skal v?re opfyldt, for at folk kan deltage i dem? M?ske skal man erkende, at det ikke kun handler om den enkelte, men ogs? om, hvad det offentlige kan s?tte i med - og hvor kan man tr?kke p? detail-ledet og industrien osv.?
?S? ville man f? nogle l?sninger baseret p?, at alle akt?rer deltog i dem og bidrog til dem. Og den enkelte ville ikke f? helt s? d?rlig samvittighed, som ofte kan give den modsatte effekt af den tilsigtede: 'Det gider jeg ikke at anklages for - at jeg ?del?gger milj?et - n?r jeg bare g?r det, jeg plejer at g?re. Det her er bare ikke mit ansvar. Og nu skal vi i ?vrigt have noget mere sm?r!?
Bente Halkier h?ber, at vi med tiden bliver klogere. At hele individualiseringstendensen er blevet fejet af bordet om 10 ?r. At de forskellige akt?rer i samfundet siger: 'Nu handler det om l?sninger af problemet, og ikke om at udpege de skyldige':
?Politikere, erhvervsliv og organisationer skal g? sammen. Forbrugerr?det og forskellige milj?organisationer skal mere p? banen. Hvis vi virkelig skal ind til benet og have lavet om p? folks hverdagsvaner mht. energi, milj? og sundhed - s? skal der gribes ind et helt andet sted end i forbrugerledet for at forbrugeren ogs? kan bidrage til l?sningen,? vurderer Bente Halkier.
Fakta
Bogen 'Consumption Challenged' ser p? hvordan vi som almindelige forbrugere h?ndterer at blive tillagt ansvar for at l?se diverse samfundsproblemer fra fedme-epidemi til klimakrise?
Bogen er ogs? et teoretisk indl?g i diskussionerne om, hvor forbrugs-sociologien er p? vej hen, og hvor brugerorienteret kommunikationsforskning er p? vej hen.
I bogen problematiseres det desuden, at det bliver p?lagt det enkelte individ at l?se alvorlige problemer i samfundet relateret til milj? og sundhed - problemer, som Bente Halkier mener det burde v?re en kollektiv opgave at l?se ved hj?lp af strukturelle ?ndringer og lovgivning, gerne i samspil med forbruger-borgerne.