Borgerrettet forebyggende sundhedsarbejde virker imod hensigten
Det danske samfund bestr?ber sig p? lighed, men klasseforskelle spiller stadig en rolle p? flere omr?der – herunder sundhed og forebyggelse.
I sin ph.d.-afhandling ’Kampen for det sociale renommé. For?ldreskab og forebyggelse i et klasseperspektiv’ peger cand.mag., ph.d. og ekstern lektor Iben Charlotte Aamann p?, hvordan klasse ikke bare har betydning for mulighederne for at leve sundt, men ogs? for, om man kan blive opfattet som sund.
”Sundhed har i dag opn?et status som en ideologi. Men det ?ger uligheden, fordi sundhedsideologien baserer sig p? en s?rlig elitemoralisme og individualisering via fokus p? livsstil fremfor k?r. Denne optagethed af at optimere eget – og eget barns – helbred og velbefindende er blevet en m?lestok for, om vi er ansvarlige, omsorgsfulde og ”ordentlige” for?ldre, men problemet er, at det ikke er alle, der har mulighed for at dyrke sundhedsideologien”, siger hun.
En af konsekvenserne er, at det borgerrettede forebyggende arbejde virker imod hensigten, hvilket blandt andet kommer til udtryk igennem skolesundhedsplejerskens indskolingssamtaler, der risikerer at blive en fejring af de privilegeredes moralske v?rdi, mens de marginaliserede, som sundhedstiltagene egentlig er rettet imod, bliver yderligere udsat, fordi de bliver problematiseret som v?rende ude af stand til at drage ordentlig omsorg for deres b?rn.
M?ler hinandens ordentlighed
I Aamanns etnografiske feltstudie observerede hun 28 indskolingssamtaler hos fire forskellige skolesundhedsplejersker heriblandt en skolesundhedsplejerskes samtale med en familie, hvor barnet var alvorligt sygt, hvilket kr?vede en del medicin. Barnet var samtidig overv?gtigt, og derfor blev kost og motion omdrejningspunkt for samtalen.
”Skolesundhedsplejersken virkede til at mene, at for?ldrene ikke form?ede at tage ansvar for at balancere barnets indtag af kalorier gennem barnets fysiske aktivitet. Men familiens problemer stammede ikke fra et forkert valg af livsstil eller manglende omsorg for barnet,” siger Iben Charlotte Aamann og forts?tter:
”Moren forklarede skolesundhedsplejersken, at barnets overv?gt sandsynligvis skyldtes det store medicinforbrug, mens det ringe helbred med alvorlige lungeproblemer kunne skyldes, at familiens hjem i barnets f?rste leve?r havde v?ret inficeret med skimmelsvamp. Men alligevel fastholdt skolesundhedsplejersken sin dagsorden med kost og motion gennem den 45 minutter lange samtale med familien,” uddyber hun.
Episoden er et eksempel p? en bredere tendens i samfundet, som RUC-forskeren har beskrevet i sin afhandling.
”S?dan en blindhed over for de strukturelle levevilk?r, herunder klasse, som familier er underlagt, var meget udbredt, og den resulterede i, at familier med mentalt, kulturelt og ?konomisk overskud typisk forlod samtalerne bekr?ftede i, at de er omsorgsfulde, ansvarsfulde for?ldre, mens det ofte forholdt sig modsat for for?ldre uden det samme overskud,” forklarer Iben Charlotte Aamann.
Hendes pointe er, at sundhedsideologien p? den m?de bliver baseret p? klasse, n?r b?de institutioner og personer selv bed?mmer ud fra en moralsk v?rdi.
”Sammen med individualiseringen af sundhed og forebyggelse har det som konsekvens, at for?ldre i dag i stor udstr?kning m?ler og vurderer hinandens ”ordentlighed”. Frygten for at blive bed?mt som en ansvarsl?s, d?rlig for?lder er derfor ogs? en frygt for at blive bed?mt som en, der kommer fra en lav klasse. Det er derfor, for?ldre i dag er i konkurrence med hinanden i kampen for deres sociale renommé,” slutter forskeren.
Iben Charlotte Aamann forsvarede sin ph.d.-afhandling 3. november 2017. Se ph.d.-forsvar her.