COVID-19: Vi aner ikke, hvor mange der har naturlig immunitet
Artiklen er oprindelig bragt p? Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler. Artiklen er bragt d. 12. december 2021.
Om du er vaccineret eller tidligere har haft corona kan stort set v?re det samme. I begge tilf?lde har du nemlig dannet antistoffer, der binder til virussen og neutraliserer den.
Du er blevet immun.
Som vi is?r har set med den herskende Deltavariant – og lige nu ser med Omikron – er den immunitet dog ikke 100 procent, omend du bliver mindre syg (det vender vi tilbage til).
Vaccinerede og tidligere smittede er begge med til at f? os t?ttere p? den flokimmunitet, der er s? vigtig for, at vi kan leve et normalt liv uden en masse restriktioner.
Alligevel t?ller vi f?rst og fremmest antallet af vaccinerede.
21 m?neder efter, pandemien ramte Danmark, har vi stadig kun et sporadisk indblik i, hvor mange der har aktive antistoffer efter overst?et infektion.
Hvorfor t?ller vi ikke ogs? dem? Hvorfor tester vi ikke meget mere for antistoffer i blodet? B?de om man har antistoffer mod vaccinen, og om man har haft infektion?
Det undrer os – og med denne artikel vil vi sl? til lyd for, at vi b?r ?ndre den praksis.
S?dan opn?s immunitet
Immunitet kan opn?s efter eksponering for en virus eller dele af en virus (som ved nogle vacciner), hvor immunsystemet efter infektionen danner hukommelse mod virussen.
Ved infektion eller vaccination begynder kroppen at producere de antistoffer, der kan neutralisere virussen.
Nogen tid efter infektion vil niveauet af antistoffer falde, men kroppens B-celler husker virussen.
Som n?vnt kan man godt blive smittet igen, men man bliver i de tilf?lde typisk enten slet ikke syg eller ikke alvorligt syg.
Det skyldes netop, at kroppen 'husker' virussen, hvorfor B-cellerne hurtigt vil begynde produktionen af antistoffer mod virussen og derved effektivt fjerne den – oftest f?r man bliver syg.
Varighed af immunitet varierer fra sygdom til sygdom. Den kan v?re livslang, som for gul feber, eller kortvarig, som vi kender det for den almindelige fork?lelse.
Hvordan ser varigheden ud for coronavirus?
Det ved vi om immunitet ved naturlig infektion
Mange studier har unders?gt varigheden af immunitet efter naturlig infektion med SARS-CoV-2 (se blandt andet her, her, her, her og her)
Et studie fra USA, som Sundhedsstyrelsen ogs? henviser til, viser, at antistoffer og hukommelses-B-celler kunne m?les i op til et ?r efter infektion. Disse resultater bekr?ftes af lignende studier, der ogs? m?ler immun-respons mellem 9 til 11 m?neder efter infektion.
Som n?vnt falder niveauet af antistoffer efter en overst?et infektion/vaccination. N?r faren er forbi, er der nemlig ingen grund at producere flere antistoffer, men B-cellerne 'husker'.
Et studie har konkret fundet, at folk med overst?et corona-infektion etablerede en st?rk respons med langvarig immun-hukommelse efter virussen.
Generelt viser studier, at der overordnet set er en fin respons mod SARS-CoV-2-infektion, og at det er muligt at spore immunitet efterf?lgende.
Det g?lder ogs? for de individer, der har haft et mildt sygdomsforl?b, omend graden af immunitet oftest afh?nger af graden af sygdomsforl?bet.
Stor individuel variation i immunitet
Den observerede varighed af immunitet vil ogs? v?re p?virket af, at vi simpelthen kun kan unders?ge for den tid, SARS-CoV-2 har v?ret her.
Det er derved sv?rt at sige noget konkret om, hvor l?nge vi bibeholder vores immunitet i fremtiden.
Derudover er det vigtigt at p?pege, at immunitet og dermed beskyttelsen, b?de efter naturlig infektion og vaccination, varierer meget. Det skyldes, at dit og mit immunsystem ikke er ens.
Ligeledes har de vira, man smittes med, ogs? sm? forskelle (varianter). Endelig er der nogle varianter – formentlig Omikron – der kan v?re bedre til at omg? immuniteten end andre.
Risikoen for at blive smittet igen afh?nger grundl?ggende af: 1) graden af immunitet samt 2) graden af smitte, man uds?ttes for (m?ngden af viruspartikler og varigheden af kontakt med en smittet).
Det g?lder for de fleste sygdomme og er ikke s?rligt for corona.
Flokimmunitet gennem vacciner
At opn? flokimmunitet har fra pandemiens start v?ret et af hovedm?lene og er det stadig.
Flokimmunitet defineres som en situation, hvor en tilstr?kkelig del af befolkningen er immun mod en infektions-sygdom, s?ledes at smitteoverf?rsel fra person til person bliver usandsynlig.
Flokimmunitet kan opn?s p? tre m?der: ved naturlig infektion, ved vaccination eller en kombination af de to.
Den nuv?rende strategi i alle de lande, der har vacciner nok, er at g? efter flokimmunitet ved at vaccinere s? mange som muligt s? hurtigt som muligt.
Vaccination har ogs? den fordel, at det er yderst sj?ldent, man bliver alvorligt syg af vaccinen, mens naturlig infektion (alts? COVID-19) b?de kan give alvorlig sygdom og i v?rste fald sl? dig ihjel.
Det kan dog v?re sv?rere at styre tempoet, hvis man satser p? flokimmunitet gennem naturlig infektion, da epidemien hurtigt kan komme ud af kontrol med for mange syge p? samme tid, hvilket kan belaste sundhedsv?senet.
Naturlig immunitet d?kker mindst lige s? godt som vaccinerne
Naturlig immunitet har muligvis en overset fordel over vaccinerne: Ved naturlig infektion reagerer immunsystemet mod hele virus.
Det betyder, at der dannes mange forskellige typer antistoffer, som kan genkende forskellige dele af virusset.
Mange vacciner mod corona (inklusive de dominerende mRNA-vacciner) er baseret p? dele af spike-proteinet. Derved vil et immunrespons baseret p? vaccination kun lave et respons mod dette protein.
Et pre-print studie peger ogs? p?, at naturlig infektion giver bredere, kraftigere og l?ngerevarende immunitet i forhold til vaccination.
Og selvom det kr?ver flere studier at bekr?fte endeligt, er dette ogs? velkendt fra tidligere vaccinationsstudier (se her, her og her).
Derfor b?r de, der allerede har v?ret smittede, teoretisk set have sv?rere ved at blive syge af Omikron, da den naturlige infektion d?kker bredere. Immunforsvaret b?r simpelthen v?re bedre forberedt, da det kan kende flere forskellige dele af virus.
Derfor burde Omikrons mange mutationer p? spike-proteinet ikke v?re et lige s? stort problem, som det (m?ske) kan v?re for vaccinerne.
Endnu bedre immunitet f?r man dog formentlig ved 'hybridimmunitet'. Det er det, man opn?r ved at blive vaccineret, efter man har haft en naturlig infektion.
Er en 'booster-vaccine' – alts? det tredje stik – endnu bedre end hybridimmunitet? Det er for tidligt at sige med sikkerhed, men de forel?bige indicier er ret lovende for udsatte grupper, hvor antistofniveauet falder hurtigt (eksempelvis hos ?ldre).
At blive smittet kan v?re helt ok for b?rn
Det undrer os, at man ikke taler om naturlig immunitet i Danmark.
Is?r, n?r det kommer til b?rnene, som vi lige nu er i fuld gang med at vaccinere – prim?rt med det form?l at beskytte os andre.
Pandemien har forel?big vist os, at b?rn generelt ikke bliver syge af corona, da de selv kan bek?mpe infektionen (med f?, men vigtige undtagelser).
Dermed tr?ner de samtidig deres immunsystem for fremtidige varianter af corona, herunder Omikron.
Lad os teste meget mere for antistoffer
Som borger i Danmark f?r man tilbudt kvik- og PCR-tests, der skal vise, om man har SARS-CoV-2-dele i kroppen.
Omvendt kan man ikke blive testet for antistoffer, medmindre man er inviteret til et bestemt fors?g i forskningssammenh?ng eller ops?ger en privatudbyder.
V?lger man at g?re det, kan svaret ikke anvendes i coronapasset – selvom antistofferne fra naturlig infektion alt andet lige beskytter mindst lige s? godt som to vaccinestik.
Der findes laboratoriemetoder, hvor man kan skelne mellem, om man har antistoffer mod vaccinen, eller om man har v?ret naturligt inficeret.
Antistoftests og de laboratoriemetoder er hverken dyrere eller mere besv?rlige end kvik- og PCR-tests.
En stor fordel ved en blodpr?ve er, at den er uafh?ngig af pr?vetagningsmetoden (PCR og kviktest er afh?ngig af, om du har taget pr?ven korrekt, da man kan misse virus).
Mulighed for at m?lrette vaccinerne bedre
Afslutningsvis kan det siges, at vi har brug for flere studier, der omhandler de forskellige former for immunitet, men ved at teste for antistoffer vil vi opn? viden, som kan bruges til at l?gge en bedre corona-strategi.
Man vil eksempelvis have mulighed for at finde de udsatte personer, som mangler antistoffer og derfor kr?ver st?rre opm?rksomhed, og have mulighed for at distribuere vacciner bedre og til de mest udsatte, s?ledes at de ikke i f?rste omgang havner hos en, der er naturligt immun.
Man vil ogs? have mulighed for at give vaccinen p? det bedst mulige tidspunkt, da vaccination, to uger efter du har haft corona, ikke n?dvendigvis er det bedste valg.
Endelig vil vi f? et meget bedre overblik over, hvor stor en del af befolkningen, der har en eller anden form for immunitet.
Med tiden bliver SARS-Cov-2 mindre d?delig ligesom andre coronavirusser. Men f?rst skal vi igennem endnu en coronavinter.
Kilder
- Karen Angeliki Krogfelts profil (RUC)
- Camilla Adler S?rensens profil (RUC)
- 'Orthogonal SARS-CoV-2 Serological Assays Enable Surveillance'. Immunity, 2020. DOI: 10.1016/j.immuni.2020.10.004
- 'Humoral Immune Response to SARS-CoV-2 in Iceland'. N Engl J Med, 2020. DOI: 10.1056/NEJMoa2026116
- 'Functional SARS-CoV-2-Specific Immune Memory Persists after Mild COVID-19'. Cell, 2020. DOI: 10.1016/j.cell.2020.11.029
- 'Immunological memory to SARS-CoV-2 assessed for up to 8 months after infection'. Science, 2021. DOI: 10.1126/science.abf4063
- 'SARS-CoV-2 infection induces long-lived bone marrow plasma cells in humans'. Nature, 2021. DOI: 10.1038/s41586-021-03647-4